Dette kunne være din reklame
KVÆG

Da Revninge blev gul

"Om dengang Østfyn blev gul" citat af landskonsulent Th. Glad

revninge-01

Johannes Pedersens jerseykøer på græs

Gårdejer Johannes Pedersen, Bremerskov fortæller: "I 1940 startede jeg her i Bremerskov med 7 RDM-køer, men det ville overhovedet ikke lykkes for mig på grund af ufrugtbarhed og mange andre besværligheder. Så i 1946 solgte jeg det hele til Vestjylland og begyndte at købe jersey ind. Jeg henvendte mig til salgsleder Georg Nielsen, Seden Ågård, og sagde til ham, at jeg kun var interesseret i det bedste han kunne finde, med 3-ledet stamtavle og den højeste ydelse, samt velbyggede kvier. Jeg fik købt 6 drægtige kvier fra de bedste besætninger på Vestfyn og to fra andre egne af Fyn, alle garanteret drægtig.

I 1947 først på året fik vi 7 kviekalve så der var hurtig gang i det. Alle havde en god ydelse, 2 af dem havde over 100 kg smør i de første 100 dage og de andre meget nær på.

bremerskov01

Gårdejer Johs. Pedersen, Bremerskov præsenterer, godt hjulpet af naboens dreng, en samling køer før lokalskuet i Birkende.

Da der kun var en jerseybesætning i Rynkeby og med en lav ydelse og ellers ingen i miles omkreds, vakte det stor opmærksomhed, da jeg begyndte at udstille mine jerseykvier i Kerteminde sammen med de røde køer fra Revninge, oven i købet med en høj ydelse.

I det følgende 10-år blev der startet mange jerseybesætninger her i omegnen og vi fik startet en jerseyforening".



© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail