Dette kunne være din reklame
KVÆG

En samling fotonegativer fra jerseystanden på Bellahøj 1938

Af Hans Nørgaard

jerseybladet 1938

Det var ved jerseyfremstillingen på Bellahøj i 1938, at "en Dame fra Byen" udnævnte jerseyerne til marcipankøer. I 1993 sendte Inger Marie Høj mig nogle fotonegativer som hun mener stammer fra samme landsskue, hvor hendes far Carl Poulsen, Nybogård i Viby sogn på Vestfyn, var udstiller med "ko nr. 45, der fik guldmedalje".

1938a

Fra Bellahøj 1938, formentlig jerseyfolk, men hvem?

Landsskuet på Bellahøj i 1938 markerer vel en milepæl i Dansk Jerseys historie, eftersom det var første gang, at offentligheden fik lejlighed til at danne sig et helhedsindtryk af Dansk Jerseys niveau på nationalt plan. For ifølge Jerseybladet skete udvælgelsen "alene ud fra Ønsket om at skabe den bedst mulige Repræsentation af Jerseykvæget i Danmark". Udstillerne kom således fra Vendsyssel, Vester Hornum i Himmerland, Malling ved Århus, Vejen, Vestfyn, Seden ved Odense, Vejstrup på Sydfyn, Millinge ved Fåborg, Højby i Odsherred, Havrebjerg og Høng på Sjælland og Nybøllegård på Møn.

1938c

Endnu er det ikke lykkedes at identificere denne tyr, der var udstillet på Bellahøj 1938. Landskendte tyre som Indslev Ellekær og Malling Favorit var med på udstillingen. Kan nogen hjælpe?

Danmarks Jerseyforening var indbudt til at udstille 20 hundyr og 10 tyre. Formanden J. Kr. Madsen, Baungård, konsulent Niels Dyrbye og lokale repræsentanter stod for udvælgelsen af dyrene.

Ifølge Jerseybladet dannede fremstillingen af hundyrene en ret ensartet række af regelmæssigt byggede køer af fint, "højtforædlet jerseypræg" og med smukke, meget velformede malkeorganer. Ydelsesmæssigt præsterede de udstillede jerseykøer et gennemsnit på 272 kg smør, tilsvarende for de øvrige racer var RDM 264 kg smør, "Jydsk" 247 kg smør, "Hollandsk" 243 kg smør og endelig korthorn 159 kg smør.

Ifølge Jerseybladet ( med foto) var fløjkoen på jerseystanden ko "Nr. 45 E. stb. Nr. 549 tilhørende Carl Poulsen, Nybo, Viby". I den fotonegativsamling, som jeg fik af Inger Marie Høj er der 3 forskellige billeder af køer. Ved at sammenligne med billedet i Jerseybladet, må jeg formode, at koen her er Nr. 45 og fløjkoen tilhørende Carl Poulsen. De to personer i baggrunden, grimen og halens placering synes at bekræfte det, uagtet billederne er forskellige. Det negativ af ko nr. 45, der er anvendt i Jerseybladet og i jerseystambogen synes at stamme fra Inger Marie Højs samling, men er ikke afleveret efter endt brug??

carl poulsens guldmedaljeko 1938

 

nybo1

nybo3

Disse to er det derimod endnu lykkedes at identificere.

nybo2

 

 



© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail