Dette kunne være din reklame
KVÆG

Jerseykvæget i Skandinavien

/infosys/images/daic/jerseykvaegetiskandinavien.pdf

www.historie.syd-fyn.dk/debat/_disc/000003c5.htm

 

Jerseykoens vej til Skandinavien

Fra: Hans Nørgaard
Kategori: Landbrug
Date: 04-04-01
Time: 11:52:32
Remote Name: 195.215.86.68

Kommentarer

Intensionerne med denne artikel er ellers at lave en opdatering af hvad vi har fået af ny viden om Dansk Jerseys historie, siden Rasmus Jerver, Poul E. Christiansen og undertegnede i 1996 skrev jubilæumsbogen: Jerseykoen - Mejeribrugets Dronning.

Hvad vi ikke vidste i 1996 var, at hele arkivet efter Danmarks første Jerseybesætning på Gårdbogård ved Frederikshavn, faktisk er bevaret. I et brev, dateret den 28. juli 1999, fra landbohistoriker og nuværende museumschef i Svendborg, Esben Hedegaard, oplyses det: "På Skagen Lokalhistoriske Arkiv ...(findes) en del materiale fra Gårdbogård: Tyre- og kostambøger fra 1895 og frem, kontrolbøger over enkelte køers ydelse 1896- mv. Jeg læste bl.a. med undren, at en Jersey(avls)tyr fra Gårdbogård blev solgt til Rusland i slutningen af 1890èrne. http://daic.dk/kvaeg.php?page=jersey&id=490 Jeg blev af arkivlederen fortalt, at der på Gårdbogård skulle have hængt "portrætter" af avlstyrene, indtil gården for nylig blev handlet. Hvor de er nu, ved jeg ikke, men det vil man da kunne finde ud af". http://www.daic.dk/kvaeg.php?page=jersey&id=390

Såvidt Esben Hedegaard og dermed også en opfordring til læserne af Jerseybladet om at være med til at efterspore de gamle Jerseymalerier fra Gårdbogård, bl.a. det velkendte af tyren "Bravo". Esben Hedegaard oplyste endvidere i samme brev, at han på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring var stødt på "et billede fra 1899 af jerseykøer på en klitgård". Ud fra de tilgængelige oplysninger om fotografiet må Jerseybesætningen på billedet tilhøre gårdejer N. Chr. Nielsen, Skiveren, der år 1900 modtog en del af de Jerseyer, som etatsråd Jørgen Larsen, Gårdbogård dette år importerede fra Sverige.

Siden 1996 er der her på Fyn også sket det glædelige, at der på foranledning af Peter Larson er sket en arkivsikring af konsulent A. Wulff Pedersen`s omfattende fotoarkiv. Samlingen omfatter ikke kun den røde fynske ko men så sandelig også billeder af Fynsk Jerseys mange matadorer igenem årene. Fotosamlingen opbevares på Ringe lokalhistoriske Arkiv på Midtfyn http://daic.dk/kvaeg.php?page=index&id=479

Og netop på Ringe lokalhistoriske Arkiv opbevares en interessant dyrskueprotokol fra Svendborg Amts Landøkonomiske Selskab. Esben Hedegaard har studeret protokollen nærmere og fundet frem til, at godsejer Adam Gottlob Molkte-Hvitfeldt til Glorup allerede i 1858 fremstillede et par "raadyrfarvede" alderney-dyr, en 2-årig "ko" og en jævnaldrende tyr på dyrskuet i Ringe. [Esben Hedegaard: De danske husdyrracers kilder. 2000, side 52]. Angiveligt de samme dyr som godsejeren udstillede ved Landmandsforsamlingen i Odense 1863 [Se: Hans Nørgaard m.fl. Jerseykoen - Mejeribrugets Dronning, side 48f]. http://daic.dk/index.php?page=index&id=451

Det er dog lykkedes Esben Hedegaard at føre forekomsten af Alderneykvæg [Den tids fællesnavn for Jersey- og Guernseykvæg] endnu længere tilbage i Danmark. Ved hjælp af stamtavler fra det sjællandske gods Gunderslevholm, der opbevares på Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup, har Esben Hedegaard påvist, at "den tidligste import af jersey" er sket helt tilbage i 1840´erne. [Hedegaard: førnævnte værk, side 54] http://daic.dk/kvaeg.php?page=jersey&id=503

Nyt er det også, at vi nu har skriftlig dokumentation for at ledende danske landboreformatorer helt tilbage til landboreformernes tid ca år 1800 har haft et indgående kendskab til kvægracerne på De engelske Kanaløer, hvorfra Jerseykoen stammer. En af tidens førende danske landboskribenter Gregers Begtrup skrev således efter et studieophold i England 1797: "Køerne fra Øerne Alderney og Guernsey i Kanalen mellem England og Frankrig søges med Begjerlighed i Grevskabet Kent og Sussex. De have en hæslig Figur, men ere meget roste for at give megen Melk, af en fed Natur, og som bærer mere og bedre Fløde, hvoraf der kjernes finere Smør, end af ligesaa megen Fløde samlet af andre Køer". [D. Gr. Begtrup: Bemærkninger om det engelske Landbrug samlede paa en Rejse i England i Aaret 1797. Kbh. 1800, side 438] http://daic.dk/index.php?page=index&id=524

Det var dog først langt senere, at der kom egentlige seriøse overvejelser om at indføre racen/racerne til Danmark og Skandinavien. Når bortses fra de få enkeltstående importer, som allerede er omtalt, så skal vi helt frem til 1880erne, før interessen blev vakt hos de smørproducerende danskere. [Se Nørgaard m.fl. førnævnte værk, side 45]

Den første fortaler for på et videnskabeligt grundlag at indføre Jerseykoen til Skandinavien var den svenske agronom Hjalmar Otto Nathorst (1821-99), grundlægger af og i en årrække professor ved Landbrugsakademiet Alnarp ved Lund. Nathorst havde igennem sit mangeårige virke fået en stor viden om landbrugets forhold i mange lande. I sin sidste bog fra 1885 "Om Nödvändigheten af nya Riktningar inom våre Koladugårdar" argumenterer Nathorst for at en højere fedtprocent i køernes mælk var den eneste farbare frem mod en større rentabilitet i svensk mejeribrug. I bogen helliger han derfor et helt afsnit på Jerseyracen, hvor han bl.a. skriver: " Att Jersey- eller Guernsey-rasen fortjenar att öfverföras till vårt land, för att man här må blifva i till? att pröfva dess värde för smörproduktionen då den hit öfverföres, lider ej något tvifvel, efter som denna ras otvifvelaktigt är af alla den som gifver den fetaste mjölken. Den stora frågan blifver sedan, om man vill uppdraga den ren eller använda den till att dermed korsa andra raser". Nathorst henviser i sin bog til talrige undersøgelser foretaget i England og USA.

Først i 1891 var der skaffet økonomisk grundlag for at gennemføre Nathorsts forslag. Og der blev indkøbt dyr af både Jersey- og Guernseyracen til Alnarp, men forsøget faldt overvejende negativt ud på grund af sygdom. [Hugo Winberg: Landbruks- och Mejeriinstitutet vid Alnarp samt Alnarps Egendom under Tiden 1862-1912, side 147]

På det tidspunkt havde den svenske godsejer og forretningsmand N. G. Sørensen, Stockholm dog allerede indført de første Jerseyer til sit gods Torreby. [Se Nørgaard m.fl.: førnævnte værk, side 42]

 

 

 


Senest opdateret: 20. January 2002

 



© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail