Dette kunne være din reklame
DAIC

Et sydfynsk pilotprojekt - land og by i 500 år

Af Hans Nørgaard

hemmedrup

Udsnit af kort (Ollerup sogn, 1816) visende Hemmedrup Boel.


Skovmarksvej 40, i daglig tale kaldet Hendruphuset, beliggende nær vejsvinget, på grænsen mellem Ollerup og Kirkeby sogne, på toppen af De fynske Alper, har sin egen historie. Oprindeligt var Hemmedrup et bolsted (se kortet), altså et mindre landbrug med en tilhørende jordlod. Hemmedrup omtales allerede i en jordebog fra 1572, hvor det da er henført til Kirkeby sogn, efter den tid er Hemmedrup altid lokaliseret til Ollerup sogn. Stednavneforskerne tolker første del af navnet som det gl. mandsnavn "Hemi". (streg over vokal e).
Hemmedrup må givet anses som en af de ældst kendte bebyggelser på Egebjerg Bakker. Den nærliggende Alpegården (Alpevej 31, Egebjerg ejerlav, Kirkeby sogn) kan således tidligst være kommet til efter 1820 (Det år udskiftningen fandt sted af Egebjerg by) fra en beliggenhed i haven til Egebjergvej 8. Ligesom Egebjerg Mølle først rejstes 1856 af en søn fra Alpegården.
I en synsforretning fra 1663 efter den grufulde krig mod svenskerne 1657-60 fremgår det at Hemmedrup var øde. Beboeren før krigen kaldtes Rasmus Hemmedrup og ejeren var forpagter af Skjoldemose Mads Vestesen. I 1672 var Hemmedrup beboet igen, nu hed fæsteren Christopher Jacobsen, men herom senere. Tiderne var på det tidspunkt generelt meget ugunstige for befolkningen i land og by. En boopgørelse fra 1695 over Hemmedrups senere fæster Hans Ipsen, der efterlod sig kone og 4 umyndige børn bekræfter da også "boets temmelig slette tilstand".
Som egentlig landbrugsejendom ophørte Hemmedrup før 1812, da præsten i Ollerup indberetter til sin biskop, at "Hemmedrup var tilforn et bolsted, men nu kun et jordløst hus, da dets jorder er inddraget og drives under Nielstrup, i den såkaldte Hemmedrup Løkke". En indførsel i Ollerup sogns kirkebog fra 1836 omtaler en "huusmand Niels Nielsen i Pottemagerhuset ved Hemmedrup". "Pottemagerhuset" og Niels Nielsen Bisgaard (dør 1850) omtales flere gange i kirkebogen i de efterfølgende år. 
De gamle bygninger til Hemmedrup (se kortet) huskes endnu af bl.a. Bendt Møller i Egebjerg, hvis farfar Hans Larsen (Møller) er født der, men noget årstal på, hvornår bygningerne forsvandt og det nye Hendruphus er opført har jeg ikke.

I 1800-tallet har beboerne i Hemmedrup udover daglejerarbejde tilsyneladende også ernæret sig som pottemagere. Om dette også var tilfældet på Christopher Jacobsens tid i 1672, ja det ved vi foreløbig intet om. Til gengæld giver en anden kilde i glimt et indtryk af Christopher Jacobsens færden igennem hele året 1672. Forholdet var det, at når husmandskonen til fods med sin kurv fyldt med æg og bonden på sin hestevogn med korn og smør drog til torvedag i den nærliggende købstad, så blev de ved "byporten" afkrævet en "forbrugsafgift" af alle de varer, de ønskede at føre ind i byen. I Svendborg var der på det tidspunkt 3 byporte (Gerritsgade, Skattergade og Møllergade) foruden "skibsbroen". Fra 1672 har vi bevaret et komplet regnskab fra Svendborg for alle byporte og skibsbro, d.v.s vi dag for dag året igennem kan registrere hvilke personer i omegnen, der har besøgt Svendborg og hvilke varer de medbragte. Når Christopher Jacobsen med hest og vogn begav sig til Svendborg skete det altid gennem "Gerritsporten", hvor han i januar kom til byen med et læs hø. Svendborgenserne havde jo et betydeligt husdyrhold på den tid og var øjensynligt ikke altid selvforsynende med foder fra deres egne "byjorder". Men bortset fra det ene læs hø, så var det ellers en anden vigtig livsfornødenhed for Svendborgs indbyggere, som Christopher Jacobsen "agede" til byen med, nemlig brænde. I månederne juni, juli, august og september kørte han 16 læs brænde til Svendborg og den 10. december blev det til et enkelt læs mere. Nu måtte Christopher Jacobsen jo ikke sådan uden videre gå på skovhugst i den nærliggende skov. Selv træ på hans fæstejord skulle først "udvises" af godsejerens skovfoged. Men i 1672 var træ ved at være en mangelvare på grund af århundreders rovdrift på skovene. Så "ulovlig skovhugst" var en af tidens mest yndede sysselsætninger, så en gennemgang af tingbogen kunne måske påvise, hvorledes Christopher Jacobsen i "kirketiden" gik på ulovligt skovarbejde "Portkonsumtionsregnskabet" fra 1672 giver iøvrigt mange interessante oplysninger. Når man f.eks. fra Stågerup begav sig til torvedag i Svendborg medbragte man f.eks. i marts, april, maj, og juni humle, i maj og juni smør og i august, september og oktober tøndevis af æbler. I Stågerup var der således en "Jens Urtegaardsmand", så det er nok ingen tilfældighed, at der i dag findes et gartneri i Stågerup. Men ingen brænde fra Stågerup, det gjorde der stort heller ikke fra Rødme by, de få gange vi iøvrigt møder Rødmebønderne i regnskabet kom de typisk med smør.
Bønderne i Egebjerg derimod var flittigt beskæftiget med at køre brænde til Svendborg i 8 af årets 12 måneder. Som tilfældet var i Rødme kom Egebjergbønderne også tit med smør til Svendborg, humle havde man også lidt overskud af i Egebjerg, mens klimaet nord for "alperne" har været for koldt til en rentabel produktion af æbler.
At der ikke fragtedes brænde til Svendborg fra Stågerup og Rødme i 1672 kunne jo tyde på at skoven på den tid var ved at gå på hæld i dette område, hvorimod der åbenbart endnu i Egebjerg og på Egebjerg Bakker var skov tilbage.

svinehaverne

Rødme by og Skjoldemose gods 1816. I kortets nederste højre hjørne ses Svinehaverne (syd for skovsignaturen).

I årene fra 1563 til 1588 var de 6 gårde i Rødme pantsat til Hvidkilde, men fra 1588 og frem til 1613, da gårdene solgtes til Skjoldemose optræder gårdene og Rødme Skov i Nyborg Lens regnskaber, og endnu på dette tidspunkt ser det ud til, at der i Rødme by (Rødme Skov) var en ganske betydelig skovrejsning. Efter byens overgang til Skjoldemose (1613) må vi formode at der er begyndt en omfattende afrydning af Rødme Skov og i 1670 tyder synsforretninger i Sunds Herreds tingbog på, at skoven på det nærmeste var forsvundet. Ny forskning som jeg har gennemført i foråret 2006 synes at dokumentere, at det nuværende Skjoldemose gods blev skabt af Mette Hardenberg og Kong Christian IV's kansler Christian Friis til Borreby. De ejede Skjoldemose frem til 1617. Hovedbygningen til Skjoldemose synes bygget i denne periode, omstændighederne peger endvidere på, at en del af gårdene og husene i Stågerup by i Ollerup sogn er nedlagt i samme periode og lagt ind under Skjoldemose.  Så måske Svinehaverne som overdrev med forekomst af lyng kan være dannet efter det tidspunkt. Området har siden da henligget udyrket, og kun været anvendt til afgræsning for de husdyr, der hørte til bønderne i Rødme by. 

svinehaverne 1798

Torvemosesignatur-Svinehaverne_1810_ikke_lyngsignatur.jpg 

Udsnit af udskiftningskort for Rødme by 1798 visende Svinehaverne. Fyns Amt anfører i deres materiale, at der på kortet ses lyngsignatur. Efter min opfattelse kan der dog udmærket være tale om en signatur for tørvemose, hvilket terrænet i dag også viser tydelige spor efter.

http://info.ath-group.dk/infosys/images/daic/Svinehaverne.pdf

 jerseykvier

   udsigt

Udsigt fra Svinehaverne ud over Stenstrup Issø

Kilder:

Jordebog 1572? Indkomne breve fra Sunds herreds provsti. Fyns Bispearkiv. LAO

Svendborg Amts Bebyggelsesnavne, 1958

Synsforretning 1663. Sunds Herreds Tingbog 1663-65, f. 36f. (LAO)

Portkonsumptionsregnskab 1672. Svendborg købstadregnskaber. (RA)

Provst Jacob Christensens indberetning 1812 til Fyns Biskop. Liber Daticus for Ollerup og Kirkeby sogn.. Ollerup præstearkiv. (LAO)

Egeskov Skifteprotokol 1691-1700. LAO

Synsforretninger. Sunds Herreds Tingbøger 1666-1680. (LAO)

Nyborg Lens regnskaber (film M 18550 ff.) (RA)

Se iøvrigt hvilke kildegrupper der indgår i pilotprojektet, http://www.daic.dk/index.php?page=index&id=451 der forventes at strække over den næste halve snes år og omfatte hele Sunds herred inkl. Svendborg.

 

 

 

 


 


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail