Dette kunne være din reklame
DAIC

De fynske jerseypionerer

 

I årsberetningen for de fynske kontrolforeninger i 1905-06 er medtaget 3 fynske jerseybesætninger 1) Grev H. Bille Brahe Selby, Steensgård med 174,6 køer 2) Jørgen Rasmussen, Enghavegård i Millinge med 6,2 køer og endelig 3) mejeriejer Anders Andersen, Bakkegården i Langeskov med 12,4 køer.

Steensgaard-indkoersel.jpg

En brand i 1903 var den direkte anledning til at greve Henrik Bille Brahe Selby foretog et raceskifte på Steensgård. "Efter branden blev de brændte bygninger genopbygget. Dette gav muligheder for at udskifte den røde race med Jerseykøer. Fodermesteren blev sendt til Jersey-øerne for at hente dem hjem. Racen var ny og ukendt".

Steensgaard-Jerseys.jpg

Det første Jerseykvæg ankom til Steensgård den 5. oktober 1903 - 25 køer og 10 kvier. Jersey-importen i efteråret 1903 til Danmark foregik i september og oktober og omfattede ialt 422 dyr. I juni 1904 modtog Steensgård yderligere 40 jerseyer fra forårsimporten foruden at der blev købt 11 dyr fra Brahetrolleborg, hvis ejer grev Reventlow  havde indmeldt sig i Kvægavlsforeningen "Jersey" den 7. april 1903. Der må således have været planer om at indsætte Jersey på Brahetrolleborg, men uvist af hvad grund opgivet igen. I juni 1905 indkøbtes yderligere 30 stk fra Jersey-øen samt 11 stk., fortrinsvis fra den kendte jyske Jerseypioner P. Thomsen i Ødum. Ved efterårsimporten 1905 havde Bille Brahe Selby tegnet sig for yderligere 40 stk. Året efter i 1906 modtog godset fra importbådene yderligere 24 stk i maj og 45 i oktober. Den sidste import i juni 1907, omfattende 19 kalve, faldt ikke så heldigt ud, idet de 6 døde af lungeorm, og resten blev solgt til det svenske gods Hjuleberg i juni 1908.

Regnskab-Steensgaard-1903-04.jpg

Da Jerseykvæget kom til Steensgård var R.J. Rasmussen, kontrolassistent. I marts 1935 bragte Jerseybladet hans regnskab over besætningen på Steensgård for året 1903-04. Regnskabet omfatter 47.5 RDM og 33.7 Jersey. "Til regnskabet er at bemærke, at Jersey har fortæret forholdsvis mere kraftfoder, 30% mod 22% for RDM, dels som følge af den højere ydelse, dels fordi Jersey har fået færre roer".

Gdr-R-J-Rasmussen-Baekkelundgaard-Millinge_1.jpg

R.J. Rasmussen med tyren Garbo (Stb 634), far til Prins Garbo (E.S. 55)

I 1905 etablerede R.J. Rasmussen sig med en RDM besætning på Bækkelundgård i Millinge, som han drev frem til en mønsterbesætning, men i marts 1933 solgte han sine RDM og købte 20 Jersey kælvekvier på Gårdbogård. Da man gik over til kunstig sædoverføring etablerede R.J. Rasmussen som en af de første en privat sædcentral, der fik stor betydning for racens udbredelse på Fåborg-egnen. I 1943 havde R.J. Rasmussen tyren Garbo (Stb 634) og en søn efter Indslev Ellekær. http://daic.dk/index.php?page=index&id=1605 i sin stald.

Ifølge afdøde leder af folkemindesamlingen i Svanninge, Ruben Hansen var gårdejer Jørgen Rasmussen, Enghavegård i Millinge deltager på en af importturene til Jerseyøen; det fremgår da også af Steensgårds arkiv, at han i 1904 købte nogle Jerseykalve på Steensgård, måske grundlaget for de 6 Jerseykøer han står opført med i 1905/06. Besætningen omfattede herforuden 9 RDM. Senere viste det sig, at mange af de steder, hvor der indsattes Jerseykvæg sammen med gårdens oprindelige kvæg, gik det galt, idet jerseyerne ikke kunne modstå smittetrykket fra det i mange tilfælde tuberkuloseinficerede danske kvæg. Måske det var årsagen til, at Jerseykvæget i en periode måtte opgives på Enghavegård. Af Steensgårds stambog ses at Jørgen Rasmussen 18.1. 1912 forsøgte sig igen med indkøb af en Jerseytyr på Steensgård.

Fra Steensgård solgtes ligeledes 18.10 1904 en tyr til Trente Mølle i nabolaget, muligvis med den bagtanke at krydse deres RDM over til Jersey. Fra 15.6 1908 og igen i 1910 og 1911 solgtes en række avlsdyr fra Steensgård til Hjuleberg gods i Sverige, hvis ejer A. Trechow samtidig med blev medlem af Jerseyforeningen.

Ud fra det kildemateriale, jeg har adgang til, ser det ud til, at efter ophøret af importen fra Jersey-øen i 1909, blev der etableret enkelte nye besætninger i omegnen ved indkøb fra Steensgård. 19.3. 1910 solgtes således en kvie til Håstrup. Køberne i Håstrup var april 1911 N. Pedersen og L. Sørensen, Løvdal [Matr. nr. 21a]. Sidstnævnte optræder i ydelseskontrollen 1915 med 3 køer, mens andre jerseyholdere på egnen samme år var O.P. Olsen, Håstrup [mulighed Ole Peder Olsen, matr.nr. 31b] med 1 ko, og L.Petersen, Jordløse ligeledes med 1 ko.

23.2 1910 solgtes en tyr til Bondegården i Køng [Mulighed: Bonnegaard, matr.nr. 20a], det blev i april og maj året efter fulgt op af indkøb af nogle kvier. Og 2.3. 1911 solgtes en kvie til Nr. Broby. Fra 12.8. 1909 og et par år frem afsattes ligeledes en del avlsdyr til Trunderupgård og fra 25.8. 1911 til Hans Jensen, Kværndrup. Begge steder slog Jerseykvæget an, i ydelseskontrollen for 1915 ses J. Dahlkild, Trunderup med 10.4 køer, mens Hans Jørgen Jensen er registreret med 13.9 køer. Gårdejer Hans Jørgen Jensen, Feldholm, Kværndrup sogn, havde netop færdiggjort en ny kostald. Besætningen på Feldholm blev siden videreført af sønnen, Johs. Jensen, mens en anden søn, Nicolaj Jensen, i 1916 etablerede en Jerseybesætning på Hestehavegård i Gislev. http://daic.dk/index.php?page=index&id=1630

Der var også en vis afsætning til Sjælland. I august og november 1911 solgtes således en del kvier til Høng Landbrugsskole, og 17.9. 1913 købte Jerseyforeningens senere formand, Hans Clausager en kvie. Clausager var på det tidspunkt flyttet fra Ødum i Jylland til Høng. Året efter solgtes endvidere nogle kvier til Dianalund, ligeledes på Sjælland.

Dahlkildegaard-Svanninge-Peder-Hansen-1917.jpg

En datter af greven, komtesse Caroline Bille Brahe Selby, forsøgte sig også på et tidspunkt med Jerseykvæg på Dalkildegård i Svanninge Bakker ved Fåborg, men skiftede dog siden om til den røde race. Hun var ligesom faderen stærkt interesseret i avlsarbejde.

Koer-Roedbjerggaard-Rosa-og-Lyna.jpg
 
I årsberetningen for 1905-06 står gårdejer Kr. Rosager, Rødbjerggård i Vejstrup opført med 10,1 RDM-køer. I sine erindringer fortæller Rosagers hustru, Karen Marie Ellegaard, at de i 1905 fik deres to første Jerseykøer, direkte indført fra Jerseyøen. Rosager indmeldte sig samme år i Jerseyforeningen, men ifølge K.M. Ellegaards erindringer faldt det første indkøb uheldigt ud. Den ene gik til pga paratuberkulose og den anden blev aldrig med kalv. De gav dog ikke op, og de to indkøbte dyr i 1906 var de mere heldig med. "Den ene af disse "Lyna" blev (således) stammoder til en lang række efterkommere". Kr. Rosager, der var ivrigt medlem af Jerseyforeningen stod i 1915 registreret med 3.6 jersey og 4 krydsninger af RDM og Jersey.

Ko-nr-62-Rose-XII-E.S.-488- foedt-25.3.-1929.jpg

Ko nr 62 Rose XII (E.S. 488), født 25.3. 1929 på Rødbjerggård, tilhørende Rosagers enke, Vejstrup (Bronzemedalje ).

Dansk-Jersey-1962.jpg

Hans Rosager ses yderst til venstre som medlem af bestyrelsen i Danmarks Jerseyforening (Foto 1962). Fra sønnen Poul Rosager har jeg modtaget arkivalier fra Hans Rosagers arbejde i Jerseyracens tjeneste.

Ved Danmarks Jerseysforenings generalforsamling i 1940 besøgtes 2 besætninger i Vejstrup, direktør E. Larsen, Edelgård, som var forholdsvis nyetableret som Jerseyavler, og efterfølgende tog selskabet til Rødbjerggård, for at studere Rosagers "yderige stambesætning, en af vore ældste, grundlagt af Kr.  Rosager, og nu på udmærket måde videreført af sønnen Hans Rosager. Det var navnlig tyre fra Clausager, Høng, og fra Hans Jørgen Hansen, Lillemosegård, der havde bragt besætningens ydeevne op. Besætningens høje fedt skyldes Lillemosetyren, hvis mor havde fedtprocent omkring 7".

Doetre-efter-Kaerbyholm-27-E.S.19.jpg

Døtre efter "Kærbyholm 27", ikke oplyst, men formentlig hidrørende fra Rødbjerggård.

- Senere har tyren fra Hans Anton Hansen: "Kærbyholm 27", sat mælkeydelsen i vejret. Selskabet søgte i besætningen at finde de af eksteriør mest typiske jerseykøer". http://daic.dk/index.php?name=visinfo2.php&id=458

 http://daic.dk/index.php?page=index&id=1605 

Kaerbyholm-27-stb.-351_1.jpg

 

Roedbjerggaards-arkiv.jpg

Roedbjerggaards-arkiv-Fyns-Elm-1A-Faellesskuet-Odense-1956.jpg

Husmand Gerhard Nielsen, Kragelund, Herrested sogn på Østfyn, gik fra rødt til gult i efteråret 1907, samtidig med at han blev medlem af Jerseyforeningen. Ved ydelseskontrollen i 1915 står han noteret med 4,3 køer. http://daic.dk/index.php?page=index&id=1597 

Bakkegaardens-jersey-1905-1910.jpg

Den første Jerseybesætning i Odense amt blev etableret af mejeriejer Anders Andersen, Langeskov, beliggende mellem Odense og Nyborg. Anskaffelsen af 24 Jerseykvier/køer/tyre direkte fra Jerseyøen skete i forbindelse med et ejendomskøb i 1905.

Bakkegaardens-jersey-tyr-1911.jpg

Anders Andersen tillagde flere tyre, bl.a. nr. 119 i tyrestambogen "Langeskov Bakkegaard", en sølvgrå tyr født 18/9 1909. Tyren på billedet er angiveligt fotograferet på Bakkegården, men flere oplysninger savnes. Gerhard Nielsen i Kragelund, anvendte i begyndelsen tyre med afstamning fra Bakkegård.

Anders Andersen, der stammede fra den driftige fynske landsby Ferritslev, begyndte efter at have fået en god praktisk uddannelse i mejeribrug, med Langeskov Mejeri i 1896. Bakkegården, der indtil 1886 havde været kro, købte han i 1905 og skaffede der plads til 32 køer og et stort svinehold, samtidig med at han bibeholdt mejeriet.

Bakkegaardens-jersey-1905-10-.jpg

I 1908 besøgte Landbohøjskolen Bakkegården, de havde tidligere besøgt mejeriet. På Bakkegården blev deltagerne meget betaget af Jerseybesætningen, "med hvilken ejeren er særdeles godt tilfreds, og han mener at have gjort den erfaring, at de trivelige individer altid er særlig gode. En ko har i et år efter 1. kalv givet 442 pd. smør". Ifølge registerstambogen må der her være tale om ko nr. 11 Langeskov.  En gråbrun ko født i april 1903 på Jerseyøen. Kun faderens herkomst er kendt.  Anders Andersen fik 10 køer optaget i Jerseyforeningens første registerstambog, omfattende 600 køer, heraf blev de 3 senere optaget i elitestambogen. Ko nr. 11 Langeskov fik således E.S. 74.

Bakkegaardens-jersey- kvie-1911.jpg

Uheld og sygdom førte dog efter nogle år til besætningens afvikling. http://daic.dk/index.php?name=visinfo2.php&id=496

På Rønninge Maegård ikke langt fra Bakkegården gennemførtes en tid omkring 1906, krydsning med Jerseytyre. Ejeren Peder Madsen flyttede senere til Gudme på Sydøstfyn. Han er dog med i de fynske kontrolforeningers årsberetning 1909-10 med 7.8 køer. En antegning i beretningen markerer, at den også talte RDM. Anders Andersen derimod er ikke med i denne beretning. Men fra registerstambogen kender vi dog de enkelte køers ydelsestal frem til ca 1911.

Jersey-udbredelse-1923_1.jpg

Pioner-gdr-Jens-Peter-Knudsen-1860-1925-Byllerup_1.jpg

Amtsrådmedlem J.P.Knudsen (1860-1925), født i Orte og gift med en pige fra Strandholm i Blanke. Han overtog gården, matr.nr.6a i Byllerup 1888. Gården havde ifølge LaCours Danske Gaarde et tilliggende på 57 tdr.land og Knudsen havde ifølge ydelseskontrollen 1909-10, 20.8 køer med en ydelse af "alle køer" på 4775 pd mælk, 5.22% fedt og 281 pd smør.

Landbohøjskolen besøgte i 1905 Vestfyn, men omtaler af gode grunde ingen Jerseybesætninger, for racen kom nemlig først til egnen året efter. Det skete den 25. maj 1906, da amtsrådsmedlem J.P. Knudsen (1860-1925) i Byllerup på Nr. Åby station modtog et kontingent Jerseykvæg med banevogn direkte fra Frederikshavn. En skelsættende begivenhed skriver H.A. Hansen, Kærbyholm, 30 år senere i Jerseybladet, som vil gå over i fynsk kvægavls historie.

Efter et års tid offentliggjorde J.P. Knudsen det første års regnskab over Jerseykvæget og sammenholdt det med tallene for RDM i Nr. Åby kontrolforening. Opgørelsen viste, at Knudsens Jerseykøer havde ydet 42 kg smør mere end gennemsnittet af 445 RDM i kontrolforeningen, og dertil ovenikøbet brugt 536 færre foderenheder end RDM-køerne. Se det var jo tal, som den praktiske kvægbruger forstod sig på. Så epokegørende var det, at dagbladene på egnen offentliggjorde tallene, som forståeligt nok har givet anledning til megen diskussion mand og mand imellem, og det var uden tvivl stærkt medvirkende til at Nr. Åby på få år fik en række meget betydelige Jerseybesætninger. Da Jerseyforeningen således i 1916 besøgte Vestfyn hedder det da også: "Her i denne egn findes hele byer, hvor man kun har Jerseykvæg - alt opdræt finder rivende afsætning i nærmeste omegn, ja, man føler sig hensat til selve Jersey".

I en senere jubilæumssang hyldes J.P. Knudsen da også for hans indsats. I et af versene står der således:

Hvem var det, som os bragte - det første Jerseykræ? - "Det er ej til at slagte" - så råbte klog og fæ - Men da det var Jens Peter - som førte an, - igen det gav moneter.

J.P. Knudsen holdt fokus på økonomien, så ifølge H.A. Hansen udstillede han aldrig på egnens dyrskue i Nr. Åby, hvor andre med Jerseykvæg første gang udstillede i 1909. - Hans Anton Hansen udtrykte således holdningen mange år senere: "Livet har lært mig, at en præmie på et dyrskue betyder uhyre lidt, hvis ikke dyrets ydelse er god - vi er alle således indstillede, at når vi skal sælge eller købe avlsdyr, så sætter vi ydelsen som nr. 1. Det gør vi de 364 dage om året, derfor er det og vil også i fremtiden være meningsløst at sætte individpræmiering som nr. 1 den dag dyret skal til dyrskue". H.A. Hansen og andre på egnen udstillede dog i et vist omfang på det lokale skue. Bryggeriejer Frederik Rasmussen, Indslev havde således den opfattelse, at det kunne have betydning at samle potentielle "tyremødre" ved Indslev Kro, og på baggrund af en bedømmelse udtage de bedste.

J.P.Knudsen gik derimod aktivt ind i foreningsarbejdet omkring Jerseykvæget. Ved Jerseyforeningens årsmøde 24. juli 1908 på Højskolehjemmet i Svendborg indvalgtes han således som den første fynbo i bestyrelsen. En post han beholdt til 1924, da bryggeriejer Frederik Rasmussen, Indslev afløste ham. Efter importens ophør i 1909 stillede Knudsen sig også i spidsen for en lokal organisering, således valgtes han 1910 til formand for en salgsforening for Jerseykvæg. Året efter oprettedes tillige en lokal "Forsikringsforening af Jerseyholdere mod Tab ved Mund- og Klovsyge" med gdr. Mads Pedersen, Brangstrup som formand.

Ko-nr.-56-E.S.306-Bronzemedalje-i-1933.jpg

J.P. Knudsen's enke opnåede Jerseyforeningens bronzemedalje i 1933 med ko nr. 56, E.S. 306, født 1923. Ydelse 1926-33: 4589 kg mælk 5.24% fedt 271 kg smør; Bedste to år (1931-33) 5051 - 5.49 - 303.

J.P. Knudsen fik 14 køer optaget i den første registerstambog, men ingen af disse kvalificerede sig til at komme i "Smørstambogen". I bind I af Elitestambogen har han dog en enkelt ko med, nr. 29 Byllerup, tillagt 1908 på gården i Byllerup på en ko indført fra Jersey og med General Victor som far. En tyr som Knudsen havde købt hos P. Thomsen i Ødum.

Gårdejer Lars Hansen Larsen, der drev slægtsejendommen "Nyholm" i Byllerup, fik Jersey på samme tid som J.P. Knudsen og var aktiv dyrskueudstiller allerede i 1909. - Lars Hansen Larsen, der havde 3 køer med i den første registerstambog havde ifølge ydelseskontrollen i 1909-10: 9.8 køer med en ydelse af "alle køer" på 5788 pd mælk, 5.16% fedt og 337 pd smør.

Jerseyko-1938-Laurits-Lillelund-Baaring.jpg

Dernæst fulgte fiskerbrødrene Lillelund ved Båring Vig. Laurits Lillelund var nyetableret, da han fik Jersey og havde senere sæde i bestyrelsen for både fiskeriforening og mejeri. Laurits kom iøvrigt ulykkeligt af dage under sidste krig, da han blev stanget ihjel af sin tyr. En søn fortsatte med Jerseyerne frem til 1974. - Kristian Lillelund havde ved ydelseskontrollen 1909-10: 7.5 køer med 4538 pd mælk af "alle køer" og 5.72% fedt og 295 pd smør, mens broderen Laurits Lillelund samme år havde: 7 køer med 5126 pd mælk, 4.81 % fedt, 277 pd smør.

Hjulmand P. Jørgensen i Byllerup fik også Jersey, og det vakte ikke så lidt opmærksomhed, da han i 1910 mødte frem på lokaldyrskuet med hele sin besætning på fire gule køer, og præsenterede en rekordydelse på 160 kg smør [mejerital].  Inden udgangen af 1906 havde også husmændene Johan Jespersen i Byllerup og Marius Larsen på Båring Mark, der også var fisker, meldt sig under fanerne. Ingen af disse var tilsyneladende medlem af kontrolforeningen i 1909-10.

Mølleren i Byllerup Søren Otto Syppli Andreassen kom med på vognen i løbet af 1907. Hans forældre var kommet til Nr. Åby sogn i 1868. Han stod i 1908 skrevet for 5 køer, heraf kom de to i den første registerstambog. I 1909-10 havde han 5.8 køer med 5347 pd mælk, 5.81% fedt og 352 pd smør, den tredje højeste ydelse af alle medtagne Jerseybesætninger på Fyn.

Gårdejer Niels P. Madsen, ligeledes bosiddende i Byllerup (matr.nr. 2) har også i 1907 haft planer om at udskifte sine RDM med Jersey, men måske blev det kun ved tanken?

Import-april-1907.jpg

På Lilliehøj i Gadstrup etablerede Søren Nielsen Sørensen sig i 1907 også med Jersey, som det fremgår af nedenstående brev og afregning, der fortæller et lille stykke historie. Det er dels sekretæren i Jerseyforeningen Breth Petersens svar på en henvendelse fra gdr. S.N. Sørensen, Gadstrup, om import af dyr fra Jersey-øen og bekræftelsen på, at avleren fik sine ni dyr til en samlet pris af kr. 2.604,97 incl. omkostninger.

sns01.jpg

sns02.jpg

S.N. Sørensen var født i 1863 i Kauslunde, i 1889 bosatte han og hustruen sig i Nr. Åby sogn, og i 1901 var de ejer af gården i Gadstrup. To af de importerede Jerseyer fik han optaget i den første registerstambog. I 1909-10 talte besætningen 9.6. køer med en ydelse på 5209 pd mælk, 5.26% fedt, 310 pd smør. I 1915-16 var tallene: 11.2 køer med 2443 kg mælk, 5.67% fedt, 157 kg smør.

Besætningen på Lilliehøj fortsattes siden af svigersønnen Alfred Olsen, mens en datter fra Lilliehøj, Johanne Marie Sørensen blev gift med en anden Jerseyavler Karl Einar Olsen, Irisdal, ligeledes i Gadstrup.

Anders Olsen i Nr. Åby tegnede sig i 1907 for 9 dyr. Han var født i Nr. Åby og havde siden 1895 ejet Åbygård, matr.nr. 6a. I 1909-10 havde han 12.4 køer med 5161 pd. mælk, 4.98% fedt, 290 pd smør, i 1915-16 var hans besætning den 4. højstydende Jerseybesætning i Nr. Åby kontrolforening. Han fik 3 køer optaget i elitestambogen bd. II (1932), hvor de 2 var født henholdsvis i 1920 og 1922 på en "Jerseyko hos smed Boldt i Nr. Åby". Den sidste var lagt til på en ko, født 1915, han havde købt hos Lars Hansen Larsen i Byllerup.

Blanke-slaegten_1.jpg

I slutningen af 1906 indmeldte gårdejerne Jens Jørgen Jensen, Eskelund, Båring Mark og Jens Peder Nielsen, Damkær på Blanke Mark i Rorslev sogn, sig i Jerseyforeningen. Jens Jørgen Jensen med hustru slog sig 1881 ned i Asperup sogn, og var i 1901 ejer af matr.nr. 60a på Båring Mark, kaldet Eskelund.

I 1880 hed ejeren af Eskelund Hans Larsen Eskelund. Hans søn Lars Andersen Larsen, født 1866, måske kaldet Lars Eskelund, om hvem vi iøvrigt intet ved. Men om det er ham eller hans farfar Lars Eschelund, hvis navn, der henvises til i oprindelsen til en af Jerseyracens første dominerende tyreslægter, Blanke-slægten, som var repræsenteret i tyrestambogens bd 3, med hele 16% (8 tyre)?? Den mulighed foreligger også, at Jens Jørgen Jensen, der ved ydelseskontrollen i 1915 står opført med 8 køer, har lagt tyren til, og at den tidligere ejers navn vedblivende var knyttet til ejendommen??

En "tyr f. hos L. Eskelund, Båring" af ukendt afstamning, lagt til på en ko hos L. Eskelund med regnskabsperioden 1910-16, ligeledes med ukendt afstemning fik den 12. april 1915 på en ko f. 1911, hos Jens Peder Nielsen i Blanke, sønnen "Blanke I" (Stb. 203).

"Blanke I" kom til H.O. Hansen, Åbylund i Nr. Åby, der opdrættede de to helbrødre "Blanke II" og "Blanke III" (Stb. 204), - Blanke II benyttedes siden af L. Larsen, Åbylund, Nr. Åby, på hans ko nr. 23 (Stbg. nr. 1135), der fødte "Blanke Stb. 236" 25. december 1919.

Ali-stb.264-solgt-til-Holland-1926.jpg

Ali (Stb. 264), født 25.december 1923 hos H.O. Hansen, Åbylund, købt af H.A. Hansen, Kærbyholm og 1926 solgt til Holland.

"Blanke 236" blev præsenteret ved dyrskuet 1923 i Nr. Åby, og bedømmelsen rakte til 2 pr. for eksteriør og 2 pr. for afstamning. Der har åbenbart på forhånd været visse forventninger til Blanke 236, idet der blev foretaget afkomsundersøgelse af 4 af dens sønner og sønnesønner, Ali (Stb 264), som H.A. Hansen, Kærbyholm i 1926 solgte til Holland, Danegelt (Stb. 295), Nr. 51 Byllerup (Stb. 309) og endelig Gerry (Stb. 269), oldefar til supertyren Indslev Ellekær (E.S. 25). http://daic.dk/index.php?page=index&id=1629 

J.P. Nielsen blev hurtigt kendt for sine gode højtydende køer, i 1909 udstillede han således på skuet i Nr. Åby en ko som "Smørko". I referatet fra dyrskuet beskrives hun som "en pæn, god ko i kraftig foderstand, der tiltrak sig almindelig opmærksomhed, den fik 1.præmie". J.P. Nielsen og hustru var tilflyttet Rorslev sogn i 1888 og i 1901  var de ejer af Damkær, matr. nr.  12, på Blanke Mark. Besætningen blev siden overtaget af sønnen Niels Nielsen, der fik optaget køer i elitestambogen, f.eks. ko nr. 22, Damkær (E.S. 683), hvis afstamning kan føres tilbage til en ko født på Damkær i 1909.

På Dyrehøj i Båring, matr. nr. 23a, boede i 1901 sognerådsformanden i Asperup-Rorslev kommune, Rasmus Sørensen. Han indmeldte sig i januar 1907 i Jerseyforeningen. Ved ydelseskontrollen i 1909-10 talte hans besætning 21.2 køer med en ydelse af "alle køer": 4177 pd mælk, 5.21% fedt og 246 pd smør. Da der i 1910 dannedes en Jersey-Salgsforening Vestfyn indtrådte Rasmus Sørensen i bestyrelsen.

Gårdejer Mads Nielsen, matr.nr. 6, Gadstrup i Nr. Åby sogn står skrevet for 4 Jerseyer i 1908, men han forsvinder igen. En anden i Gadstrup Jens Jørgen Nielsen, Gadstrup Nygaard, matr.nr. 1b, stod endnu som medlem af Jerseyforeningen i 1916. Han var blandt de første til at udstille ved dyrskuet i Nr. Åby 1909.

Mads Pedersen, født 1870 i Langeskov på Østfyn, overtog i 1908, Brangstrup Højgård, matr. nr. 1a, samtidig med at han ægtede en datter i gården, Karen Jørgensen, som efter mandens tidlige død i 1915, fortsatte avlsarbejdet med Jerseybesætningen indtil deres søn Poul Pedersen tog over i 1937.

Mads Pedersen stod i 1908 skrevet for 20 dyr, heraf kom de 4 i registerstambogen. Hans ydelse i 1910-11 var 6154 pd mælk, 4.81% fedt, 333 pd. smør på 16.5 køer. I 1916-17 havde enken 14.1 køer med 2301 kg mælk, 5,01 % fedt og 130 kg smør.

Mads Pedersen var ikke ukendt med organisationsarbejde, i 1911 valgtes han således til formand for den M&K forsikringsforening, som egnens Jerseyavlere stiftede samme år. Han var ligeledes en flittig udstiller på lokalskuet i Nr. Åby.

På Brangstrupgård, matr.nr. 2a, var man også interesseret, så den 39 årige ejer J.P. Hansen tegnede sig for 14 dyr. 3 af disse blev optaget i den første registerstambog. I 1909-10 havde han i ydelseskontrollen 13 køer med: 5380 pd mælk, 4.74% fedt, 288 pd smør. I 1914-15 var tallene 2005 kg mælk, 5.01% fedt, 113 kg smør. I 1941 omtales en proprietær Kaj Hansen til Brangstrupgård.

Hos gårdejer Hans Jørgen Jørgensen, ligeledes i Brangstrup står skrevet 13 køer i 1908. Men medlemslisten har en senere påtegning: "Gaar ud". Han optræder da heller ikke umiddelbart i senere optegnelser. Gårdejer Michael Mikkelsen, ligeledes i Brangstrup står opført med 10 dyr i 1908. Han ståri 1915-16 opført med 12 køer: 2065 kg mælk, 5.35% fedt, 125 kg smør.

På Nielstrupgård i Brangstrup var to brødre, og de blev begge en gevinst for Jerseyavlen på egnen. Niels Rasmus Nielsen overtog fødehjemmet i 1895. På stald havde han 1909-10: 25,3 køer, 5129 pd mælk, 6.13% fedt, 296 pd smør. Broderen Karl Frederik Nielsen, der i 1897 havde overtaget Gadstrup Østergård, fik Jersey på samme tid som broderen. Karl Nielsen fik to af de importerede køer optaget i den første registerstambog. Ved ko nr. 495, en brun, stor og anselig ko, tillagt 1905 på Jerseyøen hedder det i noterne: "Importeret i 1907 som drægtig ved tyren Cato, ... som nu er i besætningen". En søn af Cato, Gadstrup I, (Stbnr. 108), lagt til 1909 på ko nr. 15, Gadstrup, født 1895 på Jerseyøen. Hendes ydelse i genmsnit af 6 år var: 2180 kg mælk, 5.08% fedt, 125 kg smør. - I 1909-10 var besætningens gennemsnit af 20.6 køer: 4490 pd mælk, 5.22% fedt, 264 pd smør.

Karl Nielsen var fast udstiller ved dyrskuerne, ligesom han gik ind bestyrelsesarbejdet, da det i 1924 kom på tale at organisere egnens Jerseyavlere. I januar 1937 udtrykte formanden for Vestfyns Jerseyforening, H.A. Hansen, Kærbyholm, i forbindelse med foreningens generalforsamling da også mindeord over Carl Nielsen "for hans arbejde for denne sag".

Stamko--H-O-Hansen-Aabylund_1.jpg

Stamko hos gårdejer Hans Olsen Hansen, Åbylund  i Nr. Åby. Koen ydede i gnmsnit af 8 år: 3282 kg mælk, 5,26% fedt, 195 kg smør.

I 1881 flyttede Jørgen Hansen med familie fra Viuf i Vejle amt til Fyn, hvor de 1901 står opført som ejere af matr.nr. 5a i Åbylund, Nr. Åby sogn. Sønnen Hans Olsen Hansen, der var 9 år, da familien flyttede til Fyn fik skøde på faderens gård i 1912, men allerede i 1907 havde han taget initiativ til indkøb af 18 Jersey.

H.O. Hansen står i 1915 opført med 21.3 årskøer og ydelsen var 2922 kg mælk, 5.48% fedt, 181 kg smør. Jerseyforeningens senere formand Jens Kr.Madsen anfører i 1918 besætningen blandt Danmarks 8 bedste. I gennemsnit af 9 år havde besætningen præsteret: 20 køer, 2988 kg mælk, 5.24% fedt, 177 kg smør. Hvad angår smørudbyttet blev han på Fyn kun overgået af sin nabo, Laurits Larsen, Åbylund, hvis 20 køer over 8 år havde ydet 187 kg smør. H.A. Hansens 21 køer på Kærbyholm havde i samme periode præsteret: 2709 kg mælk, 5.45% fedt, 167 kg smør.

Aabylund-H-O-Hansen-1918_1.jpg

H.O. Hansen fik da også 4 køer med i den første registerstambog med 600 køer og i smørstambogen frem til 1924 er medtaget 8 af besætningens køer. De samme som er med i Elitestambogen bd. I 1925. Da bd. II kom 1932 havde han 3 køer med.

Stambogskoer-Aabylund.jpg

H.O. Hansen anvendte i begyndelsen egen tyr Klaus I (Stb 201) og Klaus II (Stb 202), hvor især Klaus I fik en vis betydning i besætningen. Afstamningen går tilbage til en ikke registreret tyr på Jerseyøen. Siden købte H.O. Hansen "Blanke I" (Stb. 203) på Eskelund i Båring, som er far til de to helbrødre Blanke II og Blanke III (Stb 204). på ko nr. 16 Aabylund (E.S. 148) -hun ydede i gnmsnit af 13 år (1912-25) 2962 kg mælk, 5.67% fedt, 190 kg smør. De to bedste år (1915-17) 3447 -5.76% - 225. Ved dyrskuerne i Nr. Åby i 1919 og 1923 fik hun 2 pr. for eksteriør og 1 pr. for ydelse. 1924 fik hun 2 pr. for såvel eksteriør som ydelse. Hun afgik i 1925. Hendes mor ko nr. 13a Aabylund var født 1902 på Jerseyøen. Her er afstamningen ukendt.

Ko nr. 18 Åbylund (Stb 1027), født 1. december 1911, på en importeret ko "Nr. 15 Heets Lass" med "Klaus I" (Stb 201) som far, er mormor til tyren "Nr. 44 Aabylund" (Stb. 304), født 1926 hos H.O. Hansen, og ejet af Vejlby Kvægavlsforening. Gennem dens søn, Vejlby (E.S. 20) er den farfar til den berømte Indslev Ellekær (E.S. 25) http://daic.dk/index.php?page=index&id=1629

H. O. Hansen har ligeledes opdrættet Ali (Stb. 264) og "Byllerup 51" (Stb. 309), sidstnævnte solgtes til M. Møller, Stangsagergård pr Sønderlev.

En søn Helge Hansen fortsatte siden i faderens fodspor den gamle pionerbesætning i Åbylund.

Og en søster til H.O. Hansen, Hansine Hansen f. i Viuf 14. februar 1871 blev siden gift med Hans Kristian Jensen, der begyndte med Jersey, mens han havde sognets præstegård i forpagtning, for i 1922 at bosætte sig på matr. nr. 2a i Byllerup, hvor han etablerede en Jerseybesætning.

H.O. Hansens nabo Laurits Larsen i Åbylund blev medlem af Jerseyforeningen 7.7. 1910. På det tidspunkt var han 30 år og ejer af matr. nr 4a i Åbylund. Egentlig meget sigende at foruden fodermester er også kontrolassistenten Niels Kristian Haack opholdende sig på gården, den dag i 1916, da Danmark blev skrevet i mandtal.

Ko-nr-42-stb.1246-Lars-Larsen-Aabylund.jpg

Ko nr. 42 (E.S: 269), født 30. september 1917 hos ejeren Laurits Larsen, Åbylund, Nr. Åby. Faderen var Viktor V (stb 240) på ko nr. 24, f. 14.10. 1912, og mormor ko nr. 5 (stb 1128), født på Jerseyøen 1907. Mormoderen havde en fortræffelig ydelse: i 8 år (1907-17): 3044 kg mælk, 6.02% fedt, 208 kg smør, og af de bedste 2 år (1911-13): 3524 - 6.23% - 249.

Laurits Larsen står i 1909-10 opført med 16.2 køer med en ydelse på: 5051 pd mælk, 5.30% fedt, 302 pd smør. I 1911-12 har han hævet ydelsen mærkbart: 20.2. køer: 6516 pd mælk, 5.50% fedt, 405 pd smør. Den højestydende af alle fynske Jerseybesætninger det år. Og ifølge J. Kr. Madsen: Jerseykvæget i Danmark (1918) havde Laurits Larsen i gnmsnit af 8 år: 20 køer 2961 kg mælk, 5.60% fedt og 187 kg smør.

champion_flying_fox.jpg

Den berømte tyr Flying Fox fra Jersey-øen, der solgtes til USA for et rekordbeløb havde altså også en søn i Danmark.

Aabylund-36-e.-180.jpg

I 1901 var Hans Peter Nielsen ejer af Margård, matr.nr. 8a i Nr. Åby sogn. H.P. Nielsen stammede fra Brangstrup i samme sogn. Han blev i 1897 gift med Jenny Marie Jørgensen fra Kærbyholm i Indslev sogn. Om det var hendes fødegård H.P. Nielsen købte i 1905 kan jeg ikke direkte udlede af mine oplysninger, men 1911 døde han på sin tilkøbte gård i Kærbyholm.

I juni 1907 indmeldte H.P. Nielsen sig i Jerseyforeningen, hvor han tegnede sig for 9 køer. Samme antal som ved ydelseskontrollen i 1909-10: 5095 pd mælk, 5.17% fedt, 298 pd smør. H.P. Nielsen døde som allerede nævnt 1.november 1911, kun 38 år gl., så enken måtte fortsætte avlsarbejdet. Ved ydelseskontrollen i 1916-17 havde hun af 7 køer: 2638 kg mælk, 5.35% fedt, 160 kg smør.

En datter Hedvig Margrethe Nielsen ægtede i 1930 Valdemar Jørgensen, som fortsatte på Margård. Han fik igennem årene optaget adskillige køer i elitestambogen.

En bror til Hedvig, den førstefødte på Margård, Hans Jørgen Nielsen tog sin barndomsko med sig, da han i 1928 flyttede ind på Viby Ellegård i Udby sogn.

Georg-Nielsen-Odense-1963.jpg

Georg Nielsen ved Det fynske Fællesskue i 1963

En anden bror, Georg Nielsen, overtog i 1930 Seden Ågård ved Odense. Jerseybladet skrev i 1934: "Gårdejer Georg Nielsen, .. har sammenkøbt sin besætning i 1930 på Nr. Åby egnen.

I besætningen var flere udmærkede køer og allerede i regnskabsåret 1931-32 nåede besætningens gennemsnit op på 212 kg smør. Et par af køerne er optaget i stambogen".

RDM konsulent Wulff Petersen har mange lovord om Georg Nielsen: En fremragende opdrætter og eminent dygtig salgsleder. "Glad og frejdig kom han trækkende med en af sine mange smukke og højtydende køer. Selvfølgelig skulle koen malke meget, men den blev ikke ringere, fordi også typen var i orden".

Også gårdejer Hans Jørgen Jensen i Asperup havde tegnet sig for et kontingent på 15 dyr, men han blev forhindret i at købe dem, da han skulle hjem og overtage sin fødegård, for eftersom hans far var formand for den lokale landboforening, kunne det åbenbart ikke billiges, at "Kongsgårdens" RDM-besætning blev fortrængt af Jersey. Resultatet blev at vennen Hans Anton Hansen, der i 1905 havde overtaget svigerfaderens gård i Kærbyholm fik vennens "kvote".

Hans-Anton-Hansen-Kaerbyholm-1876-1950_1.jpg

Straks H.A. Hansen havde overtaget Kærbyholm byggede han nye stalde til heste og kvæg; med hestene var resultatet tilfredsstillende, hvorimod det kneb mere med udbyttet i kostalden. Et problem var det, at en del af RDM-besætningen var smittet af tuberkulose, så da J.P. Knudsen og Mads Nielsen havde indkøbt Jersey, kontaktede H.A. Hansen dem og han lod sig overbevise om, at det var vejen frem. Financieringen var imidlertid et problem, men ad private kanaler lykkedes det at låne 6000 kr til indkøbet. Jerseybesætningen på Kærbyholm blev indkøbt 1908 i et antal af 25 dyr, direkte indført fra Jerseyøen.

H.A. Hansen var født på Fønsskov Ellegård 1876 og gift med Maren Jørgine Hansine Jørgensen, født på ejendommen 1882. Til matr. nr. 3a af Kærbyholm hørte 60 tdr. ld. Gårdens besætning bestod normalt af 24 køer, 15 stk. ungkvæg og kalve, 1 tyr, 6 heste, 2 plage og føl samt 12 får og lam. Og årligt leveredes c. 50 fedesvin.  Ydelsen af RDM-besætningen var ca 8000 pd pr. ko, der leveredes til Kærbyholm andelsmejeri.

 

Kaerbyholms-besaetning-ydelse-1908-61.jpg

Sønnen Karl Hansen viser her ydelsesudviklingen på Kærbyholm fra 1908-1961. På Kærbyholm taltes der oprindeligt 13-14 kofamilier i besætningen, som efter mange års bevidst avlsarbejde var reduceret til blot 2 familier i besætningen. Fra Kærbyholm blev gennem årene solgt, ifølge Karl Hansen ca 150 avlstyre, heraf de ca 100 til kvægavlsforeninger. Så Kærbyholms Jerseybesætning fik selvsagt enorm betydning for Jerseyavlens udvikling i Danmark.

 

Ko-nr-26-39-21-Kaerbyholm-1918.jpg

Bergling-stb-196.jpg

 

DanskJersey-tyrelinjer.jpg

Ko-nr-22-E.S.-354-Kaerbyholm-foraaret 1931.jpg

Maaske-Kaerby-Sydfyn-.jpg

Ko-nr-65-E.S.-564-Kaerbyholm.jpg

Kaerby-Vestfyn_1.jpg

Doetre-efter-Nyboelle-12-E.S.-16.jpg

Ko-nr-29-E.S.-120.jpg

 

Bergling-stb-196-efterkommere.jpg

 

Ko-nr-66.E.S.-565.jpg

Apis-stb-293.jpg

 

Indslev Bryggeri fik sine første Jerseydyr 1909. Bryggeren Frederik Christian Rasmussen drev i begyndelsen et lille intensivt landbrug på ca 10 tdr. land med 10 Jerseykøer. Senere udvidedes dog både jordtilliggende og koantal. Som kraftfoder benyttede han masken fra bryggeriet.

Indslev Bryggeri blev omkring 1930 udskilt fra ejendommen,hvortil der efterhånden hørte 36 tdr. land. Besætningen på Bryggergården i Indslev har eksisteret helt frem til nutiden, men er dog nu afviklet. Niels Chr. Johansen overtog Bryggergården, og overlod den 1941 til sønnen Svend Johansen.

Besætningen på Indslevgård måtte dog i begyndelsen af 1920erne saneres for tuberkulose og en ny besætning indkøbes.

En ko, nr. 25 (E.S. 425) født 26. juli 1929 på Indslevgård skrev sig ind i annalerne, som en af de højestydende danske Jerseykøer for sin tid. Fra 1931 til 1946 ydede hun 4468 kg smør. I 1937 fik hun Jerseyforeningens sølvmedalje for høj ydelse, 1938 blev hun kendt værdig til sølvmedalje, ærespræmie 1943 i Nr. Åby for livsydelse, og endelig i 1945 fik hun Ugebladet "Landet"'s ærespræmie for livsydelse. Nr. 25 afgik den 20. januar 1947.

Ko-nr-25s-avlsindsats.jpg

Ellekærgård i Indslev sogn overtoges i 1910 af Mikkel Petersen. I 1915-16 havde Mikkel Petersen 14,7 køer med 2751 kg mælk, 5,05% fedt og 156 kg smør. Besætningen blev hurtigt kendt for flere af sine højtydende køer, og der tilfaldt ejeren flere medaljer af ædelt metal for høj ydelse. Sønnen Johannes Andreas Petersen overtog Ellekærgård i 1928. Og han lagde således i 1934 Indslev Ellekær til på en af besætningens højtydende køer

Sølvmedalje tilkendtes ko nr. 26 Magda, (E.S. 302) tilhørende Johs.Petersen, Ellekærgård pr.Ejby. Ydelse 5651 kg mælk, 590% fedt og 378 kg smør.

Bellahoej-1938-Ko-nr-45-E.S.549-Carl-Poulsen-Nybo-Viby.jpg

Flere af Jerseybesætningerne i Udby sogn fik stor betydning for Dansk Jersey.

Gårdejer Jørgen Jørgensen, Kødstrup i Brænderup sogn havde Jersey omkring 1915. Han havde overtaget gården i 1911 efter sin svigerfader. Besætningen fik en vis betydning i Jerseyavlen, og flere køer blev optaget i stambogen.

Ved Ebberup påVestfyn fik en række gårde i 1908 og 1909 Jerseykøer. Proprietær H. Buhl på Nordbygård i Kærum sogn introducerede racen på egnen i 1908.BuhlafstodNordbygård i 1918 til Peder Lunde, som i hvert fald en årrække fortsatte med Jerseykvæget.

På Løgismose gods i Hårby sogn udskiftede godsejer J. Jessen i 1930-31 sine RDM med Jersey. Jessen havde det mundheld:"Vil du have penge i kassen, så køb Jerseykøer".

 


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail