Dette kunne være din reklame
DAIC

Fyn Glen - en tyr i Dansk Jersey

Fyn-Glen.jpg

Fyn-Glen-Efterkommere-i-DJ.jpg

fynsglenpedigree-00_edited.jpg

fynsglenpedigree-01_edited.jpg

daughtersoffynglen_1.jpg

Hans-Jensen.jpg

http://info.ath-group.dk/infosys/images/daic/Hans-Jensen-Hestehavegaard-1980.pdf

http://daic.dk/infosys/images/daic/Hans-Jensen-1986.pdf

Nyt fra gamle elever

Tidligere Lyngbyelev som Jerseyavler.
Ved Hans Jensen

Redaktionen har spurgt mig, om jeg ville skrive lidt om min tid efter opholdet på Lyngby Landbrugsskole, og om mit senere virke, som jerseyavler. Det være hermed forsøgt. Jeg var på Lyngby Landbrugsskole i 1942-43, og grunden til at jeg valgte Lyngby frem for Dalum eller Korinth, som de fleste fynboer gjorde dengang, havde følgende årsag: Den daværende forstander Niels Dyrbye og en af lærerne T.H. Glad, havde begge været konsulenter i Danmarks Jerseyforening, og jeg kendte dem derfor fra deres virke i foreningen.

Da jeg havde en stor interesse for Jerseyavl, var valget af landbrugsskole meget let. Vinteren `42-`43, hvor det var meget koldt, var midt under 2. Verdenskrig, hvor alt var rationeret. Det kneb voldsomt med varmen på værelserne, blandt andet på grund af dårlig brændsel. Rationeringen på madvarer gik også ud over den daglige kost, men vi overlevede da. Vi havde nogle dygtige lærere og undervisningen var god, selvom der ofte var uro i timerne, takket være en lille flok elever, som ikke var særlig interesserede.

Dette gik især ud over de yngste lærere, som vel nok også havde fået tildelt nogle af de mindre interessante fag. Vi var et meget blandet elevhold: Vi almindelige bønderkarle var i overtal, men der var også en del fra de større landbrug. Desværre var der også et par uhelddige elementer med nazistiske tilbøjeligheder. Blandt andet var der en ældre elev, som påstod, at når tyskerne havde vundet krigen, skulle han til Ukraine og bestyre et meget stort gods - han kom dog aldrig til Ukraine! Den første tid på landbrugsskolen var meget drøj for en del af os. En del af eleverne havde haft mere skolegang end vi almindelige landbrugselever, så først efter nytår, gik det lettere med at følge undervisningen. Jeg må for øvrigt bekende, at jeg aldrig siden har besøgt skolen, ej heller haft megen kontakt til gamle holdkammerater.

Vel ankommet hjem til gården på Fyn, begyndte en hård arbejdstid. Gården havde været forpagtet ud i 2x8 år, og den sidste forpagter havde i de seneste år forsømt bedriften meget. Jorden og bygningerne var i meget dårlig stand. (Gården er opført i 1890, har oprindeligt hørt til godset Lykkesholm, og blev udstykket i 1914).

Den oprindelige Jerseybesætning var blevet sat ud, men med årene fik vi indsat en ny besætning og fik bedre tjek på bedriften. I øvrigt, gjorde 2. Verdenskrig, og dennes besværligheder det ikke lettere for os. I årenes løb fik vi fremavlet en rigtig god besætning.

I 1948 fik vi besøg af nogle slægtninge fra New Zealand. Dette besøg gjorde mig interesseret i New Zealand, og jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at komme ned til dem, og arbejde en tid. I sommeren 1949 blev der holdt et avlermøde på Jerseyøen, hvor man dannede Verdens Jerseyforeningen. Fra Danmark deltog konsulent Th. Glad, - en konsulent fra New Zealand, som i øvrigt besøgte os efter mødet og blev delagtiggjort i mine planer om at besøge New Zealand. Han var mig senere en meget stor hjælp, under mit ophold på New Zealand.

Efter et langt og besværligt planlægningsforløb, tog jeg af sted i november 1949. Dengang var det ikke så almindeligt, at en ung bondekarl rejste så langt væk hjemmefra. Takket være Jerseyavlerforeningens anbefaling, fik jeg delvist betalt rejsen i Danske kroner, og fik ovenikøbet tildelt den formidable sum af 25 US Dollars samt 50 engelske Pund i rejsevaluta. Det kneb med at skaffe penge til flybilletten, som kostede 5,700 kr. for en enkeltbillet, fra København til Auckland - ca det samme beløb, som det koster nu i 2005. Turen tog næsten fem døgn, med mange mellemlandinger undervejs - det var jo før jet-tiden. Jeg havde aldrig været ude og flyve før, og knap nok været uden for landets grænser, og mit engelsk var på daværende tidspunkt kun til husbehov.

Mit ophold varede seks måneder, hvor jeg arbejdede på flere farme, og fik set det meste af landet, med dets alsidighed og pragtfulde natur. Jeg besøgte mange Jerseyavlere, og blev meget optaget af deres køer og avlsmetoder. Jeg ville meget gerne være blevet længere tid på New Zealand, men gården derhjemme trak alligevel mere. Hjemturen foregik med skib, og tog fem uger, via London. Under denne lange sejltur, var vi i mange havne, og selv om det var lang tid om bord, var det alligevel en spændende rejseoplevelse.

Hans-Jensen-Hestehavegaard.jpg

I de følgende år, blev jeg involveret i kvægavlsarbejdet på Fyn, og kom i bestyrelsen for både kontrolforeningen og kvægavlsforeningen. Jeg blev dyrskuedommer, samt medlem af kåringsudvalget, både lokalt og i landstilsynet.

Alt imens gik det også godt fremad med vores egen besætning på Hestehavegård, dog kunne jeg ikke helt glemme de flotte jerseykøer jeg havde set på New Zealand. Efter flere forgæves forsøg, lykkedes det i 1958, at få indkøbt 50 portioner dybfrossen sæd, efter to tyre fra de bedste New Zealandske besætninger. Sæden var i små glasampuller, sendt med fly med tøris og relativ lav temperatur. Dengang var der ikke så mange restriktioner som nu, så jeg kunne mod kvittering hente sæden i lufthavnen, hvorefter jeg fik den deponeret på Dybbøl tyrestation. Når jeg skulle have en ko insemineret, ringede jeg til Dybbøl og fik sæden tilsendt med postvæsenet.

glenmoreroyalguidedatter-108a.jpg

glenmoreroyalguidedatter-108b.jpg

At der i det hele taget blev kalve ud af det, var nærmest et stort held. Alt i alt fik jeg godt 20 kalve, ud af de 50 portioner sæd, som for øvrigt var noget af det første importerede tyresæd fra udlandet. Afkommet efter en af tyrene var ikke så godt, men den anden gav nogle gode køer, og specielt efter tyren Fyns Glen, som i øvrigt fik stor indflydelse på datidens Jerseyavl.

Ko-nr-23-E.S.-7186-Hestehavegaard-F.-Millinge-Munk.Foto-LSA-1965.jpg

Læs om ko nr. 23 Hestehavegård

I vores besætning, havde vi blandt andet en særdeles god ko, som blev næsten 20 år gammel, og opnåede Danmarksrekord i livsydelse. Denne ko var samtidig den 3. højeste i livsydelse på verdensplan, næst efter en finsk Ayrshire og en amerikansk Jersey. I årenes løb, var jeg heldig med at avle flere gode tyre frem, især efter vores gamle ko og Fyns Glen.

Alt dette er længe siden, men ældre Jerseyfolk i Danmark, vil nok kunne huske tyre som Fyns Glen, Brutus Syd, Aa. V. Glar, Sydfyns Aly med flere.

At drive kvægavl, er en meget langsommelig affære, og jeg er engang blevet citeret for at have sagt, at når man først har fået nogen erfaring med avl, så er man som regel blevet for gammel til at bruge dem i praksis. Avl er ikke blot et spørgsmål om, at lave den rette kombination, det har også meget med held og tilfældighed at gøre - spændende har det i hvert fald været!

Et af mine seneste tiltag indenfor kvægavl, har været at importere og etablere en lille besætning, af den engelske race White Park, som jeg købte hjem fra England medens det endnu var tilladt - før det senere udbrud af Kogalskab med videre. Racen er en af de ældste i Europa, ret sjælden - også i England. Historisk har racen kun overlevet i store engelske herregårdsparker og småskove - uden blodfornyelse. I de seneste år har man fremavlet dem som en kødkvægrace.

DenmarkScan31.jpg

I 1984 overdrog jeg gården til min søn, Jens Harrekilde, og på daværende tidspunkt, havde vi godt 60 ha og 80 malkekøer. Han har i årenes løb udvidet arealet ved køb af  et par naboejendomme, så der i dag i alt er godt 150 ha med en besætning bestående af godt 500 dyr - heraf 200 malkekøer, 200 kvier og kalve, 80 slagtekalve samt 10 vandbøfler. Jens har revet alle de gamle avlsbygninger ned, og bygget nye op overalt. I øvrigt har han også etableret gårdmejeri og gårdbutik, hvor de selv laver ost og smør af gårdens mælk - hvoraf halvdelen af går til privatmejeriet i Ørbæk. I den flotte og velindrettede gårdbutik, sælger de foruden smør, ost og okse-/kalvekød af egen avl, også andre varetyper. På gården har Jens i dag fire ansatte, to arbejder med landbrugsproduktionen og to er i mejeriet. Vores gamle elmeallé fra 1916 er nu velvist fældet, og blevet omdannet til flotte skulpturer af H.C. Andersen figurer. Endelig har vi fået lavet naturstier, med fri adgang for alle gæster, samt via Landbrugsrådet, KigInd/besøgsgård. Denne er især beregnet til skoleklasser med videre.

DenmarkScan37.jpg

Vi har derfor stadig en meget alsidig og arbejdskrævende bedrift på Hestehavegård. Siden mit ophold på Lyngby Landbrugsskole, er der sket mangt og meget med dansk landbrug, og der vil ske endnu mere fremover. I øvrigt er alle interesserede velkommen til at besøge Hestehavegård, hvor man også kan aftale et besøg med Jens, hvor han vil vise rundt og fortælle om bedriften.


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail