Dette kunne være din reklame
DAIC

Edv. Hansen, Langetved, Rødding

Introduktion til et bedriftsbesøg den 20. februar 1974 i jerseybesætningen i Langetved

/infosys/images/daic/Edvard-Hansen.pdf

Da vi i 1941 købte gård i Fårevejle på Lammefjorden på Nordsjælland, var der 10-12 jerseykøer på ejendommen, og de blev således stammen til den besætning, vi har i dag. Køerne, som fulgte med i handelen i Fårevejle, stammede fra Landsledgård, og de kan derfor føres tilbage til de allerførste jerseydyr i Danmark. Nu var det jo under krigen, så ydelsen de første år lå på cirka 130 kg smørfedt.

Ko 192 E-11423  f 19.11.1968 F  OD Lund s 3382 M 171 E- 10638 MF Manna Syd, Mor til FYN Tved s 4806.jpg

Billedet af Tveds mor, 192, er taget som 1. kalvs ko, så hun er ikke færdig udviklet

Læs her Mogens Stendals udredning af Kofamilien bag Fyn Tved 

/infosys/images/daic/KofamilienBagFynTved.pdf 

 

Ko 171 f 02.09.1965 E-10638 F Manna Syd M 153 E-9870 MF Timbaek s 3007 MM til FYN Tved s 4806.jpg

 

Ko 153 E-9870 f 30.03.1963 F Timbaek s 3007 M 133 E-9203 MF BWB E-125 MMM til FYN Tved s 4806.jpg

Læs også hele afstamningen på Fyn Haug

I 1945 kom vi til Langetved. Det var lige efter krigen, og dengang var det ikke så nemt at rejse fra landsdel til landsdel. Derfor havde vi da heller ikke set gården her, før vi flyttede ind den 1. november 1945. Men både min kone og jeg stammer fra Askov-Maltbæk området lige på den anden side af Kongeåen, så min far og min svigerfar havde set på gården og sagt god for den, og på vore vegne købte de den.

Siden vi flyttede til Langetved, er der ikke indkøbt hundyr til besætningen. Inden vi flyttede fra Fårevejle, købte vi en tyr, der hed Jens Lyn, s. 638. Den var tillagt på samme ko som Prins Garbo, E-55 og var egentlig solgt til en privat kvægavlsforening, men det blev vores held, at den ikke ville springe i kunstig skede, så vi købte den. Alle de dyr, der er i besætningen i dag, kan føres tilbage til Jens Lyn. Vi fik mange køer efter den, og den gav en stor stigning i mælkemængden. Sidste år havde vi 4.800 kg mælk i gennemsnit og 308 kg smørfedt. Men med udsigt til, at der i mælkeafregningen lægges større vægt på protein, kunne jeg godt have ønsket mig den samme mængde smørfedt, men med en højere mælkemængde og lavere fedtprocent, skal vi sige 5.500 kg mælk.

BWB E-125.jpg

Indtil 1960 havde vi altid egen tyr. Så gik vi over til kunstig sædoverføring, og de tyre, der for alvor har sat et positivt præg på besætningen blev BWB E-125 og Granat, E-126. I de senere år har vi brugt Holm Syd s. 3431, og vi har uden den store succes brugt SKÆ Prins s. 3370, ÅVF Flink s. 3390 og FYN Glen E-160.

Brutus Syd  s 3951 E-179 f 01.11.1966 F AaLB Brutus s 3741FF Fyn Glen s 3224 MF Athos MFM 23 Hestehavegaard.jpg

Derimod har vi været særdeles godt tilfredse med OD Lund s. 3382, som vi nu har fem køer efter og Brutus Syd E-179. Der er en lille sjov historie ved OD Lund. I sin tid var den som kalv annonceret til salg i Jerseybladet, og vi havde aftalt med opdrætteren, Hjalmar Lund i Refsvindinge ved Nyborg, at vi kunne komme og se kalven. Men det var om vinteren, og der kom en masse sne. Vi havde ingen bil dengang, så inden jeg kunne låne min fars bil, var kalven solgt til Odderegnens Kvægavlsforening. Da OD Lund så fik et hold på afkomsprøvestation, fulgte vi med interesse resul-taterne. Og de blev jo rigtig gode, og vi kunne også godt lide døtrenes eksteriør. Derfor fik vi fat i sæd af tyren, og det er som sagt gået rigtig godt.

Ko 14 f 05.11.1970 F Trademark USA M 178 E-10870 Mor FYN Brus.jpg

Sidste år fik vi en del kalve efter FYN Al s. 3745, dem er vi godt tilfredse med. I år får vi kalve efter HRS West s. 3662, men dem er det endnu for tidligt at sige noget om. Endelig skal jeg nævne, at vi har to køer efter den amerikanske tyr, Trademark. Dem er vi også godt tilfredse med. Den ene er startet med over 25 kg mælk efter 2. kalv.

FYN Brus f 08.12.1972 F Brutus Syd s 3951 M 14 MF Trademark USA.jpg

For øjeblikket bruger vi sæd efter Brutus Syd for at øge mælkemængden. Jeg har altid troet på Brutus Syd, og derfor brugte vi den stærkt som ungtyr. Jeg kender dens solide afstamning fra Hestehavegård på Fyn, og jeg kunne bare ikke forestille mig, at ”det kunne gå galt”! Vi bruger også ØJY Ib, der som bekendt har OD Lund som far, så den forventer vi os også meget af.

Ko 120 Ove Stendal, F HJ Lang, helbror til Fyn Tved, Don McCaigh, Canada.jpg
 


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail