Dette kunne være din reklame
DAIC

Maple Syrup

Erindringer ved Mogens Stendal

Jeg kan se, du har lagt noget på nettet om maple syrup. Det smager rigtig lækkert og er en stor sag i New England-området, men også i Canada lige nord for. Det mest imponerende er måske træernes efterårsfarver, som er så flammende røde, at man tror, det er løgn.

/infosys/images/daic/Maple-Syrup.pdf

Først i 1980’erne var jeg rundt i Vermont

for at se på afkom efter Fascinator, som vi efterfølgende importerede sæd efter. Den tilhørte den lokale kvægavlsforening, Eastern. En dag skulle en ældre jerseyavler, Bob Churchhill, Happy Hill Farm i Vermont være chauffør for mig. Bagefter fortalte han mig, at han forud havde været noget betænkelig, for hvordan mon dagen skulle gå, når han kun talte engelsk og jeg måske kun et mærkeligt sprog, som hedder dansk? Bob var noget lettet, da han hurtigt fandt ud af, at vi kommunikerede vældig godt på hans sprog.

1990- Vermont-Slanger-til-malkemaskine-maple syrup.jpg 

Den dag nåede vi mange besøg, også et besøg på Happy Hill Farm, hvor jeg så gårdens anlæg til at lave maple syrup. Det var på den gode, gamle måde, hvor man indkogte den saft (sap), som man tappede af maple-træerne og med hestevogn samlede ind hver dag. Man tappede saften ved, at man borede et par huller ind i hvert træ og derefter skruede en metaltingest ind i hullet. På metaltingesten var der en krog, som man hang en spand i, og tingesten  havde en fordybning, så maple-saften kunne løbe ned i spanden. Sådan har man tappet saft i mange år. Jeg vedlægger et foto, jeg har købt i Vermont i 1987, da jeg lavede en 17 dages studietur for danske jerseyfolk til USA, hvor vi besøgte Vermont (og Bob Churchill på Happy Hill Farm), Syd Carolina (en af mine favoritter, sammen med Vermont), samt Californien. Mere om dette foto senere i denne mail.

Sugarin Moderne maple syrup malkemaskine i 1990erne.jpg

Bob tog mig også til et moderne sted, hvor man lavede maple syrup. Der var langt masser af tynde slanger fra en bygning og ud i skoven til hvert enkelt maple træ, hvor slangen var ført ind i et hul i træet. Fra bygningen sugede man så saften fra det enkelte træ og kunne efterfølgende lave maple syrup i et moderne anlæg. På det andet ½-dårlige billede ser du et udsnit af ”malkerummet”, hvor man sugede saften.

Jeg skal lige gør Bob Churchill færdig. Når jeg var på mine udenlandsrejser, var der to ting, jeg gerne ville købe fra de steder, hvor jeg var, nemlig bøger med de lokale, vilde planter samt lokal musik. Efterhånden har jeg et par hyldemeter med bøger fra hele verden om vilde planter. – Nå, Bob vidste ikke lige, hvor jeg kunne købe lokal musik, men i det lokale område boede en ”song writer”, Bobby Gosh, som han kendte. http://www.youtube.com/watch?v=yaqKa9y0Fbs Det var mellem klokken 16 og 17, vi langt ude på landet ringede på. Bobby Gosh åbnede, stadig iført slåbrok. Han hørte vort ærinde (lokal musik) og bød inden for, hvor hans nydelige kone hurtigt fik kaffe på bordet. Da vi havde snakket, forærede Bobby Gosh mig en helt ny tape, som netop var udgivet. Alle sangene var hans egne kompositioner og han havde selv indsunget dem alle. Jeg husker ikke, hvad båndet hed, men da jeg kom hjem kørte det uafbrudt i bilens båndafspiller, indtil båndet var slidt op. En af sangene hedder ”A little bit more”, som efterfølgende er blevet et af Dr. Hook’s store hits. Jeg sender lige Dr. Hook i en særskilt mail efter denne. (http://www.youtube.com/watch?v=RkEpkUhYT_g)

Sugarin foto Rutland Vt.jpg

Se det i original størrelse http://www.fynhistorie.dk/node/27986?size=_original

Tilbage til det købte foto af maple træerne. Det viser, hvordan spandene hænger på træerne og samler saften op. Det er jo på grund af de store temperaturforskelle dag og nat i forårsmånederne, at saften stiger så voldsom, som det er tilfældet. Nå, men dette billede er taget af en lokal fotograf, John David Greeny. Bag på det indrammede billede, som han kalder Sugarin, har fotografen skrevet: “The person who hung these buckets was the real artist, though he might not have known it. – Just taken north of Rutland, Vermont.” Da jeg så billedet, vidste jeg, at jeg måtte have det! Jeg gav 45 dollars for det, indrammet. Det var mange penge dengang.

Billedet har altid hængt i vores stue. Omkring 1990 havde jeg besøg af et par amerikanske piger, der arbejdede for ABS (American Breeders’ Service). En aften var pigerne med hjemme at spise, og så får  den ene af pigerne, Christa Thomas, øje på billedet med maple spandene og siger: Nej, det ser nøjagtigt ud som der, hvor jeg kommer fra. – Jamen, hvor kommer du fra? Jeg er fra Vermont. Hvor i Vermont? Jeg kommer fra Rutland. – Hvor lille kan verden være??

 


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail