Dette kunne være din reklame
DAIC

Jim Cavanaugh

På WJCB turen rundt i New England havde vi et kort ophold ved "Holstein Association"s hovedsæde i Brattleboro i Vermont, hvor en af værterne havde en hilsen til os fra en af sine venner, nemlig AJCA's tidligere sekretær Jim Cavanaugh. Vores tidligere landskonsulent Mogens Stendal fortæller her om sin ”gode, gamle ven”, Jim Cavenaugh.

Hør også radiointerviewet, hvor Jim Cavenaugh fortæller om vidunderkoen "Elsiehttp://www.phonyexpress.com/JFCavanaugh/index.html - 

1992 MoSt og Jim Cavenaugh -WJCB England- red.jpg

I september 1980, den 7. tror jeg, blev jeg ansat på Det faglige Landscenter, Landskontoret for Kvæg, som landskonsulent for Dansk Jersey. Det var den selvsamme dag, som min forgænger, Herluf Bruun døde. Aftalen var, at jeg skulle tiltræde jobbet den 1. april 1981.

I november 1980 var der et bestyrelsesmøde i USA i World Jersey Cattle Bureau. Danmarks Jerseyforenings bestyrelse mente, det var en god lejlighed for mig til at møde nogle at de internationale jerseyfolk, som jeg senere ville få noget med at gøre. Så det blev min første af mange efterfølgende jersey-rejser til USA. Jeg var af sted sammen med formanden for Danmarks Jerseyforening, Børge Egekvist, og næstformanden, Lasse Christensen.

På turen skulle vi blandt andet overvære All American, der hvert år i november i Louisville, Kentucky. Det er først og fremmest et kæmpe jerseyshow. I ugen efter skulle vi besøge The Royal Agricultural Winter Fair i Toronto, Canada – også et imponerende jerseyshow, men mindre end All American.

All American 1980 var første gang, jeg mødte den amerikanske jerseyforenings sekretær, Jim Cavenaugh, samt hans højre hånd, Maurice Core, som senere overtog jobbet efter Jim Cavenaugh. Jeg holder fortsat forbindelsen ved lige med Maurice Core.

I de følgende år mødte jeg Jim Cavenaugh mange gange. Han var altid venlig og imødekommende over for mig – den unge dansker, som i det daglige talte ”et andet sprog”, men som han alligevel kunne kommunikere med. Jim sørgede altid for at introducere mig til de mange kendte jersey-personligheder, vi var i nærheden af. Og han fortalte mig mange forskellige ting, blandt andet fortale han også om Elsie. En gang midt i 1980’erne, hvor jeg også var blevet landskonsulent for RDM, var jeg i USA sammen med RDMs karismatiske formand, Holger Moritz Hansen. Vi var på et tidspunkt i Ohio, og jeg havde aftalt at mødes med Jim Cavenaugh i lufthavnen i byen Columbus, hvor den amerikanske jerseyforening havde og fortsat har sit hovedsæde. ”Elsie” var i lufthavnen – jeg tror, det var i form af en stor poster, som Borden havde købt reklameplads til. Eller var det en form for statue? I hvert fald tog Jim os med, viste os Elsie og fortalte historien om hende. Jeg er lidt i tvivl om, hvor imponeret RDM-formanden var… Han havde respekt for Jersey, men han var ikke særlig begejstret for hverken køerne eller deres ejere. De var jo konkurrenter.

Ved verdenskonferencen i New Zealand i 1989 skulle Jim Cavenaugh holde et indlæg. Jim havde ved flere lejligheder bemærket, at jeg havde kæmpet for, at der skulle være tid og plads til oversættelse, når der var en flok danskere i selskabet. Jim forstod til fulde problematikken, når man ikke talte eller forstod engelsk. Det var og er der mange engelsktalende, der ikke gør. Jim skulle give sit indlæg en dag lige efter middagspausen. Midt på formiddagen kom han hen til mig og sagde, at han havde et forslag, som han bad om min hjælp til: Det gik ud på, at jeg skulle holde hans indlæg på dansk, og så kunne konferencedeltagerne få udleveret et hans manuskript på engelsk, inden jeg startede. Jeg sagde OK, og så fik jeg ellers travlt med at forberede mig. – Ved den lejlighed blev behovet for oversættelse synligt – eller høreligt – for enhver! Stor tak til Jim!

Jim-Cavanaugh-UK-conference-1992.jpg

Jeg vedlægger et elendigt billede af Jim og mig. Det er taget mens der var WJCB-konference i England i 1992. Det var i øvrigt ugen efter, at Danmark var blevet europamestre i fodbold. Ved et besøg på Windsor blev jeg som Vice-President for WJCB præsenteret for Dronning Elizabeth. Vi fik en kort snak, og jeg kunne jo ikke lade være med at komme ind på Danmarks titel som nykårne europamestre!

 


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail