Dette kunne være din reklame
DAIC

Billings Farm & Museum i Vermont

WJCB-turen fortsatte onsdag den 8. juli 2009 til den verdensberømte Billings Farm og Museum i Woodstock i Vermont. Billings Farm blev grundlagt i 1871 af Frederick Billings, en indfødt "Vermonter", som efter en trang opvækst, tjente en formue som sagfører, da guldfeberen rasede i Californien. Han var også virksom med at få skabt en tværgående jernbane fra øst til vest i det mægtige land. En periode var han således direktør for jernbaneselskabet. I 1869 vendte han tilbage til Woodstock, hvor han købte Marsh's landsted. Han igangsatte her flere naturbeskyttelsesprojekter, bl.a. en omfattende skovrejsning af de stærkt forhuggede skove i Vermont. Frederick Billings døde 1890.

Set med danske øjne er det interessant, fordi man her finder historien om den navnkundige Mary Anne of St.Lambert", som i 1883 satte en formidabel verdensrekord - 4 pund smør om dagen. Læs her i New York Times http://query.nytimes.com/gst/abstract.html?res=9C0CE5DF103BE033A25753C1A9669D94629FD7CF

Ejeren Valancey E. Fuller var fremragende til at markedsføre sine dyr, så han fik taget fotos af vidunderet

maryanneofstlambert.jpg

Tidens tidsskrifter skrev om denne fantastiske jerseyko. Nyheden nåede efterhånden også til Europa, bl.a. til Svejts, som den danske mejerimand Bernhard Bøggild besøgte i 1885. Her fik han under sit besøg lejlighed til at besøge en aflægger af et amerikansk mælkekondenseringsfirma (senere opslugt af Nestle koncernen), hvis ejere havde en lille Jerseybesætning. Fra Nestle koncernens arkivar er jeg blevet gjort bekendt med at Fuller havde sendt oplysninger med foto af "Mary Anne" til mejeriejerne i Svejts året før Bøggild besøgte fabrikken. Så måske Bøggild allerede under sit besøg i Svejts er blevet gjort bekendt med den fantastiske amerikanske jerseyko. Ud fra hvad Bøggild skrev i 1886 var han i hvert fald bekendt med hende og måske var det inspirationen til, at han hjemme i Danmark plæderede for, at man i den danske kvægavl skulle til at avle efter en højere fedtprocent ved de danske kvægracer.

Billings-Farm-.jpg

Billings Farm har ca 60.000 besøgende årligt. Den ejes af en fond og formålet er at bygge bro mellem forbrugere og producenter. I de gamle restaurerede bygninger fra ca 1890 har man faste udstillinger, der viser landbruget og familielivet i Vermont på den tid. Sideløbende hermed drives så et moderne kvægbrug på farmen,  med 250 acres, der fortrinsvis dyrkes med foderafgrøder.

Løbende gennem året arrangeres der forskellige uddannelsestilbud til egnens skoler, der kort fortalt skal vise de studerende, "hvor mælken kommer fra", ligesom "årets højtider og fester" også markeres ved særlige arrangementer. Museet har en stor omfattende vennekreds, der årligt yder et betragteligt økonomisk tilskud til farmens og museets drift, der siden oprettelsen i 1983 har haft mere end 1 million besøgende.

Billings-Farm-1.jpg

Billings-Farm-2.jpg

Billings-Farm-3.jpg

Billings-Jerseys-1871.jpg

Billings-Jerseys-1871-1.jpg

Jerseybesætningen på Billings Farm blev grundlagt af Frederick Billings i 1871 med købet af Pet Gilford (AJCC 3317), født den 8. december 1870 hos T.B. Gilford, Lexington, New York. En datter af Rioter 2nd (AJCC 469) og halvsøster til Eurotas (AJCC 2454), en af tidens helt store smør-matadorer. Rioter 2nd - født i april 1869 blev ifølge Linsley (1885) som kalv indført fra England af Richard M. Hoe i New York. Som opdrætter anføres "Marquis of Bristol", men afstamningen fører tilbage til Philip Daunceys besætning, i Little Horwood, på den tid betragtet som den fineste besætning i England, og fast leverandør af "Alderney Butter" (jerseysmør) til husholdningen i Det engelske Kongehus. Philip Dauncey havde helt tilbage i 1821 købt koen Pug, importeret fra Jersey-øen af Michael Fowler og Dauncey flyttede så til Horwood i 1826, hvor han grundlagde besætningen med bl.a. købet af tyren Pope (652 EHB).

Rioter 2nd's afstamning kan gennem koen Paragon føres tilbage til såvel Pug som Pope, og igennem tyren Vapour, født 1846 også til Le Couteurs berømte ko Violette, som Dauncey havde købt i maj 1845. Rioter 2nd var lagt til på en ko, Rita, (født 1860, indført og købt 1862 af Dauncey) med Rioter 746 som far. Begge var med i salgskataloget over Philip Daunceys besætning 1867. 

Pet Gilford var lagt til på koen Juno (AJCC 3316). Hele denne kofamilie i 3 generationer (inklusiv Pet Gilford) har en anmærkning i stambogen, fordi ejeren T.B. Gilford havde købt founderkoen Bessie (AJCC 3315), født 1861 af Roswell L. Colts arvinger. Ifølge Gow (1938) var Colt en af de tidligste importører af Jerseykvæg til USA, men ved sin død i 1856, var de efterladte oplysninger om kvæget meget mangelfulde, så de langt fra opfyldte kravene til at blive stambogsført, men i tilfældet Colt gjorde man altså en undtagelse.

I 1855 havde Colt importeret adskillige jerseyer og ved en national udstilling i Philadelphia i 1856, hvor racebetegnelsen "Jersey" anvendtes for 1. gang ved et amerikansk dyrskue, vandt Colts jerseytyr 1. præmien. Men Colt havde i lighed med andre fremtrædende politikere og forretningsfolk i New England i løbet af 1840'erne på eksperimentalt grundlag indført forskellige malkekvægracer fra overvejende England og De britiske Kanaløer, Alderney, Guernsey og Jersey, de sidste under fællesbetegnelsen "Alderney". Kanalø-kvæget havde så mange lighedspunkter, at man endnu ikke havde raceopdelt dem i Guernsey og Jersey. Colt, iøvrigt en fætter til den kendte våbenfabrikant, havde ifølge registraturen til hans privatarkiv tætte relationer til bankdirektør Nicholas Biddle og politikeren Daniel Webster. Biddle grundlagde i 1840 en Alderney-besætning, som sønnen siden efter at raceopdelingen var sket, henførte til Guernseykvæget. Og mange af Colt's Alderneys skal indtil foråret 1855 have været med afstamning fra Biddle's besætning. På det tidspunkt anbefalede Colt's manager efter eget udsagn, Colt at skille sig af med Guernseykrydsningerne og importere ren Jersey.

Colt anfører selv i et brev dateret 22. maj 1848 følgende om sin besætning: "Jeg har seks køer og to kvier, der skal kælve om tre eller fire uger - tre årskvier og fire kviekalve - en tyr og en tyrkalv af ren afstamning. Jeg synes så godt om dem, at jeg har bestilt to køer på Jersey-øen, af de bedste og "reneste" uden hensyn til prisen".

Men Colt havde også andre racer i stalden, Ayrshire, Devon og i 1850 udstillede han i New York importeret ungarnsk kvæg. Det er værd at bemærke, at netop i 1850, da John A. Taintor, Hartford, havde gennemført sin import fra Jersey-øen og der var betydelig opmærksomhed om hans dyr, høstede Colt på samme tid stor hæder for kvaliteten af sit smør, fra sine Alderney-køer, ligeledes ved en udstilling i New York.

Når det kom såvidt, at AJCC alligevel accepterede, at Colts dyr med en anmærkning kunne optages i stambogen, skyldtes det ifølge sekretæren George E. Waring, at mange i god tro havde købt Colt-dyr i tillid til, at der var tale om registrerede Jersey.

Eudora-AJCC-1863-18-aar-Billings-Farm-1885.jpg

Andre allerede stambogsførte køer, som erhvervedes til Billings Farm var Miss Johnson (AJCC 442), Esther (AJCC 889) Etta (AJCC 1756) og Eudora (AJCC 1863). Sidstævnte ydede 18 år gl., i 1885 ved en "Butter test" på 7 dage, ialt 7,31 kg smør.

I avlen anvendte Billings Farm i begyndelsen tyren Hiawatha (AJCC 721), som jeg ikke har nogen oplysninger om. Men det resulterede i, at Pet Gilford den 14. marts 1873 fik tyrkalven, Grampion (AJCC 1314), som afhændedes til Stephen Hoar, Barnard i Vermont. Ligeledes med Hiawatha som far fik Esther den 27. marts 1873, kvien Evelyn (AJCC 3104). Og 2 dage senere fødte Miss Johnson, kviekalven Jennie Johnson (AJCC 3105). Hiawatha var ligeledes ifølge stambogen (1874) far til tyrene, Hadlock (AJCC 1288) og Bulwer (AJCC 1289). Senere indkøbtes en tyr tillagt af Thos Hand, -Hamilton (AJCC 1074), født 24. maj 1873 på koen Emily Hampton (AJCC 1912) med Marius (AJCC 760) som far. Hamilton var en grå tyr med hvide aftegn, og med modetegnene sort hale og sort tunge. Linsley (1885) har 11 køer efter Hamilton med i sin oversigt.

Ifølge Linsley (1885) var Marius en grå tyr med sort hale og tunge, født 23. april 1871, tillagt hos W.H. Schieffelin i New York. "Idealet af en indavlet tyr med det største antal afprøvede døtre (butter tests) for sin tid".

Billings-Jerseys.jpg

Frederick Billings var så stolt af sin fine Jersey besætning, at han lod trykke visitkort med de enkelte topkøer. Lisetta Johnson (AJCC 5321) er således efter Hamilton.  9 år gl. ydede hun i 1885 på 7 dage, 7,09 kg smør.


 Udstilling-Billings-Farm.jpg

Matin-AJCC-7768-8-aar-Billings-Farm-1885-_2.jpg

"Denne ko var udvalgt på Jersey-øen af George E. Waring, som af Frederick Billings havde fået carte blanche til at købe den bedste ko på øen, og efter en grundig undersøgelse blev Matin (AJCC  7768) udvalgt som den absolut bedste Jerseyko, han nogensinde havde set. At det var et godt valg viser den kendsgerning, at alle de kviekalve, som Matin fik, udviklede sig til at blive fremragende smørkøer, mens en af hendes sønner, Le Broq's Prize, var far til 9 køer på "14 lb - listen" (14 lb = 6,35 kg (smør)) og 18 køer i næste generation" Informationstavle på Billings Farm

Le-Brocqs-Prize-AJCC-3350.jpg

Le Brocq's Prize (AJCC 3350), født 1877, (Far: Horace (P. 94 JHB-HC) Mor: Matin 1829 JHB (AJCC 7768) blev ifølge Linsley (1885) importeret af George E. Waring i 1878 for firmaet Churchman & Jackson. Le Brocq's Prize havde som årstyr vundet 1. prisen på Jersey-øen. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at firmaet Churchman & Jackson kan henføres til Beech Grove Farm i staten Indiana. Et bevaret auktionskatalog fra Beech Grove Farm fra 1885 indeholder et foto af Le Brocq's Prize.

New York Times bragte 8. september 1878 en artikel om denne import. Det fremgår ikke direkte af artiklen, at George E. Waring har deltaget i importen, men gennem oplysningen om, at ejeren af Beech Grove Farm, George Jackson, blandt de ialt 20 udvalgte dyr til import, også havde udvalgt "en årstyr, der dette år havde taget 1. prisen ved øens "Royal Show", synes at bekræfte dette. I slutningen af artiklen fremgår det endvidere, at der ombord var et dusin andre jerseyer, bestemt for New York, Tennessee og Vermont. Så det må formodes, at Matin også har været ombord på dampskibet Otranto, der tilbagelagde turen på 14 dage.

George Jackson havde ikke blik for de modeprægede Jersey med sort hale, han så mere på de malkeprægede dyr. Vi får også i artiklen oplysning om, i hvilke besætninger, han udtog sine 20 dyr. Albert Le Gallais, Philip Labey, William Labey, J.P. Marett, Philip Morant, Francis Le Brocq, Nicholas Arthur, J.R. Nicolle, Le Masurier, Capt.Robin og John Le Brocq. Francis Le Brocq var den avler på Jersey-øen, der fra 1896 hjalp danskerne med deres opkøb, og som er morfar til den siden så berømte avler Francis Le Ruez.

George Jacksons udtalelser til New York Times om, hvilke kriterier han udvalgte dyrene efter, er i fin overensstemmelse med den kritik, som George E. Waring havde mod importen af dyr fra England. Det var nok denne kritik, der førte til, at AJCC fra 1874 afviste importerede Jerseyer fra England til optagelse i stambogen. Et forbud, der først ophævedes i 1901, da Rockefeller i 1900 havde købt to dyr i England.

George E. Warings kritik kommer tydeligst frem i et privat brev, dateret 30. november 1874, til Sheldon Stephens i Montreal, der i 1868 fra England indførte founderdyrene til St. Lambert familien, til Canada. Waring skriver et stykke inde i brevet: "... mht til at købe Jerseys, tror jeg du kan gøre det lige så godt i Staterne som på Jersey-øen og helt sikkert meget bedre end i England, hvis din standard er, som min er, med vægt på malkepræg. Englænderne har importeret og avlet efter form og farve, med en tilsyneladende ringe interesse for malkepræget. På Shaw Farm så jeg ikke mere end to dyr, som jeg kunne tænke mig at eje; og iblandt de importerede fra England til Staterne, kender jeg næppe en, som jeg anser for mere end lige acceptabel. Hvis standarden på dit marked er de engelske kødprægede og ensfarvede med sorte haler, kan du højst sandsynligt finde dem i England, men det vil adstedkomme nogle vanskeligheder med at få dem optaget i AJCC's stambog, især da hvis de kommer fra Shaw Farm, for vi er af den opfattelse, at de herrer Tate (Manager på Shaw Farm) og Fowler (Stor-eksportør af Kanal-økvæg fra England) "handler i porten", og at Tate's stamtavler er mere eller mindre  åbne for diskussion alt efter Mr. Fowlers ønsker.

De bedste dyr får du på Jersey-øen, men her er prisen steget meget, sådan at du ved import sandsynligvis kommer til at betale fra 30 til 40 £, plus omkostninger.

Jeg har en aftale med Mr. Le Gallais om, - han er den bedste farmer og den bedste til at bedømme kvæg på Jersey-øen, og en troværdig gentlemand -, at udvælge for mig, og med mindre du ønsker selv at rejse, så kan jeg sandsynligvis gøre det lige sågodt som enhver anden kan, og jeg vil forpligte mig til at lade Mr. Le. Gallais foretage udvælgelsen., hvis du ønsker det. ........ Jeg håber, at du vil overveje situationen og fravælge de ensfarvede og korthornsformede dyr med mørke "modetegn". ....

Med en artikel "The Meeting of the Royal on Durdham Down in 1878", der har været offentliggjort på nettet, og som er forfattet af George E. Waring, kan det med sikkerhed fastslås, at han overværede "The Royal Show", den 2. uge i juli 1878 i England, og heraf fremgår, at han med årene ikke var blevet mildere stemt overfor de engelske korthorns-jerseyer.

Da Valdemar Stribolt i 1904 med sin pjece: "Principperne i vor Kvægavl", rejste en voldsom diskussion i Danmark for og imod Jerseykvæget, hældede denne sig i høj grad op af Warings argumentation.

Et barnebarn til George E. Waring, Scott Waring, orienterede mig i 2003 om, at han havde arvet hele farfaderens meget omfattende personarkiv, så yderligere studier skulle være mulige.

Måske fordi der var så lidt lydhørhed overfor hans synspunkter, så forsvinder Waring ud af den amerikanske jerseyavl på det her tidspunkt, for efterfølgende med stor succes at hellige sig andre opgaver i New York.

Matins-Glory-AJCC-9135-2-aar-gnms-test-mor-mormor-17-lbs-13-oz-fedt.-Billings-Farm-1885.jpg

 

Lille-Bonnes-Son-AJCC-4418-3-aar-Billings.Farm-1885.jpg

Manager-George-Aitken.jpg

Efter flere års skuffelser med et par af farmens "general managers", så ansatte Frederick Billings i 1884, George Aitken som den overordnede leder for Billings Farm. Et job han bestred til sin død den 14. september 1910.

George Aitken var født i Skotland i 1852, og efter endt læretid i Skotland, rejste han i 1874 til USA, hvor han først blev "manager" for Beacon Farm Jersey herd på Long Island, inden han flyttede til Billings Farm. Aitkens ansvarsområder var pasningen af skovene omkring farmen og selve farmens drift. I Aitkens 26 år som manager udviklede Billings Farm sig positivt - en udvikling der fortsatte ufortrødent efter Frederick Billings død i 1890.

Under George Aitken udvidedes besætningen både i antal og i kvalitet, og efterhånden opnåede den anerkendelse som en af "de fineste" Jerseybesætninger i USA. Aitken tog endvidere initiativ til, at der blev bogført præcise oplysninger om afstamning og ydelse for hvert eneste dyr i besætningen, ligesom han var involveret i dannelsen af forskellige kvægorganisationer. En "Herdbook" for besætningen var ifølge Esther Munroe Swift etableret i 1895.

George Aitken blev medlem af Den amerikanske Jerseyforening i 1889. I mange år var han præsident for Vermont Agricultural Society (Vermonts Landmandsforening), adskillige gange præsident for Vermont State Dairy Association ( Vermont Stats Mejerisammenslutning) foruden tillige bestyrelsesmedlem af Vermont stats landbrugskomité.

Han fremstod som en stor autoritet indenfor kvæg- og mejeribrug, hvor han var en ivrig fortaler for Jerseyracen.

  Billings-Herd-01.jpg

Farm manager B.J Hanfield i samtale med Bruce Conochie fra New Zealand. Bruce Conochie har flere gange været i Danmark, hvor han i reglen tager ophold hos Hans Jensen, Hestehavegård i Gislev. Hans kone har iøvrigt danske rødder.

George Aitkens hustru var også barnefødt i Skotland, iøvrigt en søster til Bruce Conochies bedstemor. (Bruce Conochie, der deltog på WJCB-turen rundt i New England havde forskellige oplysninger om dette forhold med til museumskuratoren på Billings Farm).

Garfields-Stoke-Pogis-AJCC-15963-Billing-Farm.jpg

Samme år som George Aitken tiltrådte stillingen som farm manager ved Billings Farm, skrev advokat Valencey E. Fuller et brev, dateret 29. december 1884 til direktør George Page i Svejts, hvori han fortæller om sin Jerseybesætning i Ontario i Canada. Fuller fortæller om sin rekordko Mary Anne of St. Lambert, der i 1883 havde sat en enestående ydelsesrekord. Mary Anne of St. Lambert kom ud af de 17 (2 tyre og 15 hundyr), som Sheldon Stephens eller måske rettere hans far Harrison Stephens i Montreal havde importeret i 1868 fra England og Jersey-øen, og hvoraf en stor del kom fra det engelske kongehuses Shaw Farm. Siden overtog Sheldons bror Romeo dyrene og flyttede dem til en by ved navn St. Lambert. Heraf navnet på kofamilien, der kom til at spille en dominerende rolle i den amerikanske jerseyavl helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Og Valancey E. Fuller var om nogen den, der markedsførte dem, og han har på et tidspunkt også indgået et tæt samarbejde med George Aitken på Billings Farm.

I 1889 kom Fuller imidlertid i store økonomiske vanskeligheder, så farmen og alle hans aktiver, inklusiv hans hus måtte sælges. Han blev herefter ansat af Den amerikanske Jerseyforening, i begyndelsen til at undersøge flere tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med stambogsføringen, men ved Verdensudstillingen i Chicago i 1893 fik han overdraget ansvaret for hele Jersey-standen. I 1894 kom så fra hans hånd en række publikationer og artikler om selve Verdensudstillingen. Og fra 1896 og frem til 1901 var han en slags pressesekretær for AJCC.

Ifølge New York Times var Frederick Billings den ene af 4 fire jerseyavlere, der var interesserede købere i 1889, da Valancey E. Fullers berømte jerseybesætning kom under hammeren. http://query.nytimes.com/gst/abstract.html?res=9401E4D6163BE033A25751C2A9639C94689FD7CF 

Hvornår toptyren Garfield's Stoke Pogis (AJCC 15963), der er ud af St. Lambert familien, er kommet til Billings Farm, har jeg ikke oplyst, men Valancey E. Fuller skriver om tyren, at den var søn af Exile of St. Lambert på en ko, Mollie Garfield (AJCC 12172). En i Fullers øjne udmærket ko med en ydelse på godt 10 kg smør på en uge, og et gennemsnit på 8,7 kg over 20 uger. "Hun var en 60 lb ko" (60 lb = 27,22 kg) skriver Fuller og meget konstant i sin malkning.

Koblingen med Exile of St. Lambert var meget heldigt, det gav ifølge Fuller en mængde højtydende døtre. Så høj var ydelsen, at George Aitken, ifølge Fuller tog særlige forholdsregler for at undgå, at de skulle få mælkefeber.

Den bedste af døtrene på Garfield's Stoke Pogis var, ligeledes ifølge Fuller, Garella, som i en alder af 22 måneder, på 24 timer ydede 19,5 kg mælk. Det var en sjælden smuk kvie, med et overordentligt smukt hoved, dyb krop og et "superb" yver af en ekstraordinær størrelse. Fuller udvalgte hende derfor til Verdensudstillingen i Chicago til at deltage i "30 dages testen", idet han var overbevist om, at hun på trods af sin unge alder, ville vinde konkurrencen, men uheldigvis for konkurrencen og i særdeleshed selvfølgelig for ejeren, så døde Garella under udstillingen.

En anden datter på samme tyr, Lily Garfield, forsvarede dog på udmærket måde farverne, idet hun blev "Champion" i en "21 dages kvie-test" ved udstillingen i Chicago. Endnu en datter af Garfield's Stoke Pogis, "Princess Honoria" skilte sig også ud ved i "Den store 90 dages test" at blive nr. 29 af de 75 konkurrerende køer, selvom hun var den yngste deltager. Princess Honoria's optræden i "Show-ringen" var lige så succesfuld, da hun vandt 1. prisen i klassen for 3-års, mens det blev til en anden-plads i klassen "for køer af alle aldre", her blev hun kun overgået af Ida Marigold.

Garfield's Stoke Pogis fik 34 døtre, som klarede "14 lb listen", flertallet opnået efter 1. kalv. Garfields to sønner Woodstock Chief fik 8 døtre på samme liste, og en anden søn Garfield of Woodstock ligeledes 8.

Chicago-1893.jpg

Ved Verdensudstillingen i Chicago 1893 kom de 21 af 22 jerseyer i Vermont-standen fra Billings Farm. Og da AJCC skulle udpege, hvilke der skulle dyste i "Slaget med de andre kvægracer", kom de 6 fra Billings Farm, mere end fra nogen anden besætning.

Chicago-1893-00.jpg

George Aitken supplerer ved at fastslå, at de 6 køer fra Billings Farm, der deltog i de forskellige discipliner i "Ydelseskonkurrencen" ved Verdensudstillingen, var 4 mere end fra nogen anden besætning. Tre var døtre og 2 "grand-døtre" af Garfield's Stoke Pogis, som ifølge Aitken var far til 10 døtre på "14 lb listen", og heriblandt kvien Lilly Garfield, den yngste af alle deltagerne og vinder af "kvie-testen". Ligeledes med Princess Honoria, den yngste ko i "90 dages testen", vinder af 1. prisen i "Columbian Show-yard" og Reserve-Champion i klassen for "køer af alle aldre".

Og konkluderede George Aitken: Køerne på Billings Farm havde de bedste repræsentanter af alle de bedste smørproducerende ko-familier, ja kravet til alle køer i besætningen var, at de på 7 dage kunne yde 14 pund smør.

chicago1893-00.jpg

Ved Verdensudstillingen i Chicago i 1893 deltog jerseyracen for første gang i en produktionskonkurrence med andre malkekvægracer. Til formålet havde Den amerikanske Jerseyforening fra 1891 afsat økonomiske midler. I konkurrencen deltog Korthorn og Guernsey, men ikke de sortbrogede, der endnu ikke havde fået sit gennembrud i USA. Selve udstillingen varede fra 24. august til 9. september. Dyrskuet omfattede 1.500 stk. kvæg, og det var ikke småpenge der udbetaltes i præmie.

Fra Danmark deltog landbrugskandidat N. Heyman, som tilskuer fra sidelinjen: "Foruden denne udstilling af malkekøer var der foranstaltet en permanent udstilling af tre indbyrdes konkurrerende racer, nemlig korthorn, jersey og guernsey, - 25 køer af hver. Denne var ret en type på amerikanernes rekorder; der blev nemlig ved bedømmelsen taget hensyn til mælkens fedme, kvaliteten og kvantiteten af produkterne smør og ost, alt i forhold til det fortærede foder og med henblik på dyrets af-og tiltagende vægt.

Forsøgsrækken blev udført omhyggeligt, adgangen til de tre fortrinligt indrettede stalde var forment publikum, for at dyrene kunne få den tilbørlige ro.

Der fandtes blandt de tre racer meget kostbare og ganske fortrinlige individer, med særdeles fremtrædende malketegn.

Ved ostningsprøverne sejrede jerseyerne. Fedtmængden i mælken viste sig ved en af analyserækkerne at være for Jersey 4.75%, for Guernsey 4.57% og Korthorn 3,74%, altså meget betydeligt for de to første racers vedkommende".

Verdensudstillingen i Chicago 1893 var med til at stimulere interessen yderligere for Jersey, ikke kun i Nordamerika, for udstillingen foranledigede helt konkret en større import af Jersey til Sverige samme år.

I Valancey E. Fullers rapport fra 1894 konkluderede han på grundlag af resultaterne følgende fortrin for Jerseyracen 1) de gav mere mælk, 2) de producerede mere ost 3) de producerede mere smør 4) de gav mere tørstof, når ses bort fra smørfedt 5) der skal bruges mindre mælk til at lave et kilo ost 6) der skal bruges mindre mælk til at lave et kilo smør 7) de producerede et kilo smør billigere 8) de producerede ost af en bedre kvalitet 9) de producerede smør af en bedre kvalitet 10) de har vist deres evne til på lønnende vis at optage en større mængde foder og give et større nettooverskud.

C-.O.- Swanberg-1.jpg

Den svensk-amerikanske forretningsmand Carl Olaf Swanberg

Den norskfødte forretningsmand N.G. Sørensen med bopæl i Stockholm havde allerede i 1890 importeret 30 jerseydyr til sit gods Torreby. Endvidere kom der et lille kontingent af Guernsey- og Jerseykvæg til Alnarp, hvorefter kom den svenske forretningsmand, Carl Olaf Swanberg, der i 1870 havde nedsat sig i San Franscisco og tjent gode penge der, som han bl.a. investerede i svensk landbrug, herunder i købet af Svartingstorp gods nord for Kalmar.

I-Svartingstorp-Skove-Sverige.jpg

Swanberg deltog som tilskuer i Verdensudstillingen i Chicago, og det foranledigede, at han samme år rejste til Jersey-øen, hvor han købte 238 køer og kvier samt 12 tyre til indsætning på Svartingstorp. Efterhånden overførtes en del af kvæget til de andre godser Engeltofta og Wirum, - besætningen på sidstnævnte anses i dag for Skandinaviens ældste Jerseybesætning. http://daic.dk/index.php?name=visinfo2.php&id=630

I juni-juli 1898 gennemførte Swanberg en ny import på 130 dyr, beregnet for Engeltofta, hvor der blev bygget en ny stald.

St-Lambert-Herd-1906.jpg

Ifølge museumskurator Esther Munroe Swift bekostede Billings Farm i 1906 en tryksag, forfattet af Valancey E. Fuller om St. Lambert familien. Foran er en annonce, hvori George Aitken gentager triumfen fra 1893 med en omtale af afkommet efter Garfield's Stoke Pogis

Billings-Herd-1922.jpg

Efter Frederick Billings død i 1890, fortsatte medlemmer af familien farmen, men det synes som om, at besætningen sygnede  hen, da George Aitken døde i 1910, og antallet af dyr reduceredes til et minimum i løbet af 1930erne.

Billings-Farm-00.jpg

 

Billings-Farm-01.jpg

Billings-Farm-02.jpg

Billings-Farm-03.jpg

Billings-Farm-04.jpg

Billings-Farm-05.jpg

Billings-Farm-06.jpg

Billings-Farm-07.jpg

Billings-Farm-08.jpg

Billings-Farm-09.jpg

Billings-Farm-10.jpg

Billings-Farm-11.jpg

Billings-Farm-12.jpg

Billings-Farm-13.jpg

Billings-Farm-14.jpg

Billings-Farm-15.jpg

Billings-Farm-16.jpg

Billings-Farm-17.jpg

Billings-Farm-18.jpg

Billings-Farm-19.jpg

Billings-Farm-20.jpg

Billings-Farm-21.jpg

Billings-Farm-22.jpg

Billings-Farm-23.jpg

Billings-Farm-24.jpg

Billings-Farm-25.jpg

Billings-Farm-26.jpg

Billings-Farm-27.jpg

Billings-Farm-28.jpg

Billings-Herd-00.jpg

Farm Manager de seneste 5 år, B.J. Hanfield gav os ved ankomsten en introduktion om besætningen, der omfattede en besætningsliste, en livshistorie med foto og alle data over besætningens absolutte topkøer: heriblandt også over Billings Farms stolthed Billings Top Rosanne, der var USA's bedste Jerseyko i 1988 og 1989, samt selvfølgelig deres seneste trumfkort i Showringen Billings Remake Bounty. De øvrige Billings Legion Mini Me Ex-93, SHF Renaissance Faline-ET Ex-95, Billings Berretta Darla EX-91 og Bri-Lin Rens Sofie EX-90.

Besætningen består ifølge Jersey Journal af 40 malkende køer under ydelseskontrol. I 2008 var ydelsen 8564 kg mælk, 435 kg fedt og 320 kg protein. Besætningen har 22 "Excellent" og 16 "Very Good" køer. Ved den seneste vurdering var gennemsnittet 89,5%. - To køer er "Excellent-95%" Billings Barber Sasha og SHF Renaissance Faline ET. og fem er EXcellent-93%.

Den-nye-opblomstring-i-1940erne-Billings-Farm.jpg

Efter George Aitkens død i 1910 kom Billings Farm ind i et dødvande, og under sidste krig var der kun få køer tilbage i besætningen. Men Frederick Billings to døtre Mary French og Elizabeth satte sig for at bringe farmen tilbage til fordums storhed. Så efter krigen udvidede de stald og mejeri, samt indkøbte nye køer til besætningen.

I begyndelsen af 1950'erne forsynede Billings Farm hele Woodstock med mejeriprodukter, senere fusioneredes med et nabomejeri i den anden ende af Woodstock. I 1962 skete der endvidere en flytning af tappecentralen for konsummælk.

Ret efter Mary French's død i 1951, tog hendes datter Mary og hendes husbond Laurance Rockefeller, Frederick Billings berømte beboelse i brug som sommerbolig.

Laurance Rockefeller var så fascineret af egnen, at han opkøbte alle familieaktier i Billings Farm, købet udvidedes til også at omfatte flere centrale bygninger i selve Woodstock by.

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-3.jpg

Laurance Rockefeller antog i 1974 den i Jersey-kredse højt anerkendte Bob Lord som manager for Billings Farm til at genskabe fortidens storhed, og "kronjuvelen" i disse bestræbelser nåede han med Billings Top Rosanne, da hun med to Grand National Champions kastede fornyet glans over Billings Farm. Bob Lord var ansat helt frem til sin død i 1992.

Bob-Lord-1977-in-Maine.jpg

Farm manager Bob Lord modtager en "award" for en af Billings køer ved dyrskue i Maine 1977

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm.jpg

Ved dyrskuerne bedømmes dyrene efter en "Scale of Points", oprindeligt udarbejdet på Jersey-øen, og siden revideret i takt med tidens opfattelse af idealet af "Den perfekte Jerseyko".

"Den perfekte Jerseyko" vil således score 100 point, det højest opnåede hidtil er 97 point. Flere af Billings Farms Jerseyer har opnået en score på 95 points.

Der er produktions-, avlsværdi- og eksteriør priser (awards), dyrene dyster ligeledes efter alder osv.

Markedsværdien af dyrene i en Jerseybesætning er helt afhængig af, hvordan dyrene klarer sig i Show-ringen.

Billings Farm  fokuserer derfor meget på, at der opnås triumfer i dyrskueringen - lokalt som nationalt - "the Parish Show of the Vermont Jersey Breeders Association", "the National Jersey Show at the Eastern States Exposition", "the All American Jersey Show at the North American Livestock Exposition" og flere andre.

Igennem de senere år har Billings Farm fastholdt sit renommé som en enestående besætning, der vedbliver med at vinde "Awards" i mange kategorier.

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-8.jpg

Sidst i 1980erne var det Billings Top Rosanne, født 8. februar 1984, der kastede ny berømmelse over Billings Farm. I 1987 solgtes hun ved auktion for hele 36.000 §, og i 1988 og 1989 kåredes hun som "National Grand Champion". Hun har i dag flere efterkommere i besætningen.

I 1970 og 80'erne foretog Billings Farm en række indkøb af "founderkøer" fra en række af USA's førende besætninger. Rosanne er således resultat af et indkøb hos Diana Ryan, Vaucluse Farm på Rhode Island.

Billings-Top-Rosanne-1989.jpg

1988 eller 89, da Billings Farm hædredes for at have tillagt USA's bedste Jerseyko, Billings Top Rosanne.

Billings-Remake-Bounty.jpg

Billings Farms seneste succes er Billings Remake Bounty

Billings-Herd-23.jpg

Billings-Herd-22.jpg

Vanna en 91 point "Kaptain" datter, lagt til hos Christy Ratliff, Ratliff Jerseys, Garnett, Kansas.

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-1.jpg

"Candy" blev indkøbt i april 1980 hos Jane Kay DeWitt i Texas. Syv måneder senere blev en søster til moderen på auktion solgt for 31.000 §, den højeste pris for en Jersey på det tidspunkt.

"Candy" blev "Reserve Champion" 1980 ved et dyrskue i New England og fuldendte to "Hall of Fame" for høj ydelse. Enhver ko som yder mere end 20.000 pund mælk på 305 dage har kvalificeret sig til AJCC's "Hall of Fame".

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-2.jpg

 

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-4.jpg

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-5.jpg

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-6.jpg

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-7.jpg

 

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-9.jpg

Den-prisvindende-herd-Billings-Farm-10.jpg

Billings-Herd-02.jpg

Billings-Herd-03.jpg

 

Billings-Herd-04.jpg

Billings-Herd-06.jpg

Billings-Herd-07.jpg

Billings-Herd-08.jpg

Billings-Herd-09.jpg

Billings-Herd-10.jpg

Billings-Herd-12.jpg

Billings-Herd-13.jpg

Billings-Herd-14.jpg

Billings-Herd-15.jpg

Billings-Herd-16.jpg

Billings-Herd-17.jpg

Billings-Herd-18.jpg

Billings-Herd-19.jpg

Billings-Herd-20.jpg

Billings-Herd-21.jpg

Billings-Herd-25.jpg

Billings-Herd-26.jpg

Billings-Farm-Dairy.jpg

Billins-Farm-Mejeri-.jpg

Billins-Farm-Mejeri-1.jpg

Billins-Farm-Mejeri-2.jpg

Billins-Farm-Mejeri-3.jpg

Billins-Farm-Mejeri-4.jpg

Billins-Farm-Mejeri-5.jpg

Billins-Farm-Mejeri-5a.jpg

Billins-Farm-Mejeri-6.jpg

Billins-Farm-Mejeri-7.jpg

Billins-Farm-Mejeri-8.jpg

Billins-Farm-Mejeri-8a.jpg

Billins-Farm-Mejeri-9.jpg

Billins-Farm-Mejeri-10.jpg

Billings-Farm-Mejeri-11.jpg

Billings-Farm-Mejeri-12.jpg

Billings-Farm-Mejeri-13.jpg

Billings-Farm-Mejeri-14.jpg

Billings-Farm-Mejeri-15.jpg


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail