Dette kunne være din reklame
DAIC

Ildsjæle i bevaringsarbejdet.

Hvis man som udgangspunkt holder de gamle husdyrracer for dyretilskuddets skyld, så er man ikke ildsjæl og jeg tør efter 40 års engagement i folkeligt arbejde godt æde min gamle hat på, at det løber ud i sandet.

frankoglyngeko.jpg

"Den gode historie" gør det heller ikke. De racer dvs. f.eks. RDM1970, SDM65 og Korthorn, hvor der er dyr med fulde afstamningsoplysninger skal selvfølgelig have 1. prioritet i bevaringsarbejdet. Hvor svært kan det egentlig være? Danske Museer er ligeledes interesseret i at udstille de gamle danske husdyrracer, og for at det skal være  troværdigt, kræver det en indsats for at skaffe så mange oplysninger som muligt, på enkeltdyrsniveau af de dyr, der udstilles, for at troværdigheden kan opretholdes. - Eksemplet fra Bornholm hvor der udstilledes keltisk/irsk kvæg for "sådan så en dansk middelalderko nok ud" er ikke seriøst - ej heller at Lejre Forsøgscenter med Heck-racen forsøgte at bilde os ind, at uroksen levede endnu. Så bliver det "hat og briller".

Med min egne jerseykøer har jeg påvist, at man kan nå meget langt med at udrede afstamningsoplysninger på enkeltdyrsniveau, hvis eller viljen er der http://fynhistorie.dk/node/11010

Ildsjæle i bevaringsarbejdet kan indkredses til en snæver kerne, som guderne skal vide det ikke er enige om ret meget, men som udgangspunkt har de et engagement og en kærlighed til deres dyr, som er unik. De er grebet af en dyb passion. Og alle der ikke har den følelse i sig, gavner absolut ikke bevaringssagen.

pj01.JPG

kaerlighedtilkoen-1.jpg

Hvis bevaringsarbejdet med de gamle husdyrracer skal lykkes, så er det udelukkende denne meget uhomogene gruppe af ildsjæles fortjeneste

31. oktober 2008 Hans Nørgaard


© • CMS • © •Copyright daic.dk • Egebjergvej 33, 5771 Stenstrup • Tlf. 6226 1341• Fax. 6321 0557 • E-mail